Med det nyeste nummer af FDM bladet MotorClassic, kunne man synke ind i drømmen om en af de smukkeste og mest sjældne amerikanske biler vi har i landet.

Michael Bohnsen's Packard i MotorClassic
I en velskrevet og informativ artikel beskriver journalist Peter Clausen mødet med chauffør Michael Bohnsen og hans smukke tofarvede 1954 Packard Caribbean convertible.
Der er produceret blot 400 i denne årgang af Caribbean, som er nem at kende fra de andre modeller i den årgang, da Caribbean modellen er den eneste med den smukke og karakteristiske kromliste langs siden på karrossen. Er man til den slags informationer så er packardinfo.com det sted på nettet man skal hænge ud, der finder man side op og side ned af uvurderlige informationer, samt et veludbygget forum.
Michael Bohnsen er meget aktiv i den danske del af Nordic Packard Owners Club.
Sagligt og velunderbyggede artikler om dansk ejede amerikanerbiler er en mangelvare i medierne, men denne er i top.





