Hvis du vil videre?

Syntes du det her bare er rigtigt fedt, man samler små bider af information op med et par klik med en mus, og bliver ellers underholdt med det skrevene ords magi, krydret med et enkelt billede eller to. Hvis der ikke er noget bedre end det, så læn dig tilbage sæt nye batterier i musen, for her kommer en liste der bør være i en hver entusiastisk nyhedsfeed.

Skal jeg nævne en blog der dækker det hele, der er helt og aldelse uundværlig, og servere det dejligt ukompliceret og med en kærlig til emnet uden lige, så er det Hemmings Auto Blog. Der eraldrig en kedelig dag med Hemmings i nyhedslæseren, tag nu et indlæg i deres “four links”-serie fra den 26/12-09 som et eksempel. I en og samme post noget om en mystisk aerodynamisk tysk bil fra 30′erne, noget om en ukendt mexicansk lastbil fra 1992, begyndelsen på Rat rod bevægelsen, eller noget om motorcykel hillclimb i Australien!

Fra Hemmings Auto Blog

En anden af mine topfavoriter er Deans Garage. Der går desværre lidt lang tid imellem at Gary Dean Smith opdaterer sin blog, men når han gør er man nød til at afsætte et par timer i hans selskab.

Gary D. Smith har været ansat ved GM’s designstudier, og når han udfolder sine skriveværktøjer og fortæller om de gode gamle dage. Så henter man frisk kaffe og kiks, sætte sig pænt til rette, og følger med i beretningen om en svunden tid.

Et eksempel er fra 15. december hvor Gary D. Smith giver os indsigt i udviklingen af Pontiacs intermediate modeller i 1973, med et udpluk af egne forkastede design ideer, og med billedemateriale der ikke før er offentliggjort.

Fra Deans Garage

 Er man typen der ikke kan leve uden at vide hvad de mon går rundt og roder med i Detroit og omegn, og gør det ikke noget at det bliver serveret med løg på, sådan at det kradser lidt når det glider ned, så skal man klikke ind på The Truth About Cars.

For staben bag TTAC der er der ikke nogle hellige køer, alle der opfører sig uanstændigt overfor billismen bliver ganske enkelt mejet ned i en byge af ikke særlig pænt indpakkede ord. Hvis de ikke selv gør det på det rigtige TTAC’ske måde, så har de et enorm trofast publikum der hellere end gerne tager fat om nælens rod, så man slet ikke fatter sagernes rodede sammenhæng.

TTAC gutterne har selvfølgelig den største respekt for mediet, og udviser stor proffesionalisme, derfor vejer deres meninger også så tungt når man søger oplysninger om virkeligheden i bilindustrien. Et udemærket eksempel på hvordan man gerne udleverer en mand som GM boss Bob Lutz, er et indlæg fra d. 17/12-09, om den store dag da det gik op for ham at chrom var fedt!

Mit ejet forslag til et TTAC logo - Det vandt ikke :-)

 Gider man ikke surfe rundt til den ene blog efter den anden for at få sin daglig indsprøjtning af nyheder der rører en, så kan man nøjes med Bangshift.com. De gutter serverer en fornøjelig blanding af race, nyt fra Detroit, udstillingsnyt, lidt godt udvalg fra nettets skumle afkroge og alt muligt der imellem.

Typisk for en Bangshift historie er denne fra forleden, om en dragracer fra Illinois der har fået et nærmest uanstændigt fedt tilbud fra Sheik Khalid bin Hamad al-Thani. Den slags små hyggelige historier er rygraden i en blog jeg altid tjekker ud som en af de første.

Hosslers Camaro er på vej til Quatar, siger Bangshift

 Jeg vil lige slutte af med et stribe af de mere perifære i mit blog univers. Der er lidt længere mellem de bilrelaterede indlæg, men ikke desto større er glæden når det dukker op, til gengæld så står den på max på nostalgiskalaen hos alle tre.

Tag nu f. eks. If Charlie Parker Was a Gunslinger,There’d Be a Whole Lot of Dead Copycats, ja det hedder bloggen faktisk de kasster sig ud i de mest halsbrækkende øvelser i katagorisering i indlæg, det er mig en gåde hvordan kan have styr på de mange kategorier, f.x deres Twilight of the dreamboats serie, fantastisk grufuldt.

Twillight of the dreamboats #22

 Så er der trods alt lidt hyggeligere hos Joe Sherlock, han har flere blogs at vælge imellem når han skriver sine ofte lange og altid gode indlæg. den bilrelaterede hedder View thru the windshield, og trods den bilrelaterede overskrift så falder den ofte helt uden for emnet og helt over i nostalgien, men det er jo kun hyggeligt.

I et indlæg fra 7. december satte Joe Sherlock hyggen i højsædet med en række citater fra forne tiders avisoverskrifter, for eksempel denne fra N. Y. Times 1958 :

The Edsel was introduced as a 1958 model. New York Times headline from the same year: “At present, the Arctic ice pack is melting away fast. Some estimates say that it is 40 per cent thinner and 12 per cent smaller than it was fifteen years [ago].

Et udsnit af Joe Sherlocks modeljernbane

 Jeg vil slutte den runde i internettets blogverden, med en mavelanding i Danmark. Redaktøren på Steampunk.dk kalder sin blog for en pose blandet internet. Og blandet er det, en god portion hænger ud på den teknologiske hylde, dog med en snert af velkendt mekanik. Det er som om at redaktøren har en hvis forkærlighed for sovjettidens levevis, og Københavnske spir og noget med noget der kan flyve… ja og så alt muligt, og især umuligt, der imellem.

I et indlæg fra 13. december får nostalgien lov at løbe frit ud over prærien med et indlæg om General Motors pavilion på verdensudstillingen  New York i 1939 – 40. Begrav dig selv i Steampunks velskrevene historie om Norman Bel Geddes fremtidsdrøm, det er kræs!

Fra Steampunk.dk

 Med det fundament er vi vist klar til at tage hul på et nyt årti.

 Tak for det første år, det var hyggeligt. Jeg håber at du kan bruge gaverne her over, de kan ikke byttes, men i næste uge ser de med garanti helt anderledes ud!

About these ads

Skriv en kommentar

Gemt i Bare for sjov, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Generelt, Kunst, Medier

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s