Buick – en rigtig europæer

Har du lagt mærke til at verden er ikke helt den samme som for nogle få måneder siden? … nå ikke… jamen så kan jeg fortælle dig at her hvor jeg sidder der er der helvedes koldt, men måske bliver det bedre imorgen hvor det er søndag for anden gang i denne uge!

1buick-regal-china-4_opt

Den nye Kinesiske Buick Regal som nu måske skal bygges i Russelheim

Vores venner i General Motors bestyrelsen kæmper i øjeblikket en desperat kamp for at holde kreditorerne ude, derfor er de gået til ligeså desperate yderligheder for at sørge for at alle tandhjulene i alle fabrikkerne kører bare nogenlunde rundt. Ifølge leftlanenews.com så har fabrikken i Russelheim i Tyskland bedt om at få tilført nye produkter, således at de kan opretholde en rimelig rotation.

En del af fremtidsplanerne er at producere den i Kina meget populære Buick Regal, eller måske en helt ny mini-Buick bygget på GM’s Delta platform. Regal’en bygges på Espsilon II platformen, som også bruges af den nye Opel Insignia, og Saab’s 9-5. Oprindelig var det meningen at fabrikken i Russelheim skulle producere, den nye Saab 9-1, eller, det i europa ukendte mærke, Saturn’s Astra, Men GM’s neddroslingsplaner de har lovet kongressen i bytte for nogle milliarder, gør at de nok vil lukke mærket Saturn, og forsøge at sælge Saab.

Saab 9-1 er derfor indtil videre skrinlagt, og Saturn ser ud til at være død og borte inden 2013. GM har dog allerede brugt mange millioner på at ombygge Russelheim til Delta platformen, så det er enten en ny model på den platform eller at bruge endnu flere millioner på at lave fabrikken om igen til et Epsilon II produkt.

Buick og Opel er i forvejen stærkt beslægtede, ikke bare via den fælles pengekasse men også historisk. Således er der blev solgt Opel i USA som såkaldte “captive imports” siden 1958 og frem til 1975. I de første år var det Olympia modellen der blev sendt til staterne, men senere kom også Kadett, Ascona, Manta, og naturligvis den lille Corvette-lignende Opel GT.

Styling var i hvert fald amerikansk, om ikke størrelsen!

Styling var i hvert fald amerikansk, om ikke størrelsen!

Der blev godt nok solgt mange af dem der ovre, meeeen...
Der blev godt nok solgt mange af dem der ovre, meeeen…
De sidste Opel modeller i USA, årgang 1975

De sidste Opel modeller i USA, årgang 1975

 Der er intet morskab ved som enthusiast et se til fra sidelinien når ens favoritmærke sælger ud af arvesølvet. Spørg bare Plymouth fans om 2001 var et godt år, om Jaguar ejere var stolte da firmaet blev overløbet af Ford, eller Moparfolk om det giver en herlig fornemmelse i mellemgulvet når de ser at deres elskede bilmærke bliver drænet for penge af dels et investeringselskab, dels den tikkende tysker og dels mafiaen. For slet ikke at snakke om de mystiske 4 hjulede kreationer der triller rundt med et enormt Chevrolet logo på klappen, adr-badr!

Men verden må gå videre, og en lille Buick i lederhosen er vel bedre end ingen general Motor.

Skriv en kommentar

Filed under Internationale Nyheder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s