GM og Chrysler kræver flere penge

Tirsdag skulle både General Motors og Chrysler aflevere overlevelsesplaner til det amerikanske skatteministerium som en del af den aftale der var lavet med Bush regeringen. Planer som skal vise hvorledes de to store koncerner vil tilbagebetale de store lån som de allerede har fået udleveret, og samtidig sikre deres egen overlevelse, som igen vil sikre deres underleverandørers overlevelse.

"We're the big three, we dont need to compete"

"We're the big three, we dont need to compete"

 Som hovedoverskrift for de to fremtidsplaner, så er det at såvel General Motors som Chrysler beder om flere penge. Chrysler har således bedt om ekstra 2 milliarder oven i de oprindelige 7 milliarder, penge som de vil begynde at tilbagebetale i 2012, og General Motors 16,4 milliarder dollars.

Sammen med deres nye samarbejdspartner Fiat, vil de tilbyde deres kunder en lang række forbedringer i deres modeludbud, der ud over at tiltrække flere kunder, skulle hjælpe den amerikanske regering med at overholde nye krav til lavere CO2 udledning. Det er også Chryslers plan at udfase tre modeller i 2009, men der i mod at introducere 24 nye modeller eller modelændringer i løbet af de næste 48 måneder. Endvidere forlyder det at Chrysler vil nedskære deres mandskabsstyrke med 3000 mere end de 32.000 som de skar styrken ned med i løbet af 2008. Chrysler vil søge at opretholde samme samlebåndsproduktivitet som Toyota, der er verdens bedste.

I løbet af 2010 vil Chrysler således introducere en ny Jeep Grand Cherokee, en ny Chrysler 300C, en ny og smartere Dodge Charger, samt en ny Dodge Durango. Til 2010 modellerne vil der blive introduceret en ny effektiv V6’er, og den populære Dodge Ram vil kunne fås i en hybrid version. Chrysler håber også at kunne tilbyde en komplet serie af elektriske køretøjer til deres kunder i 2010.

General Motors nye krav er i størrelsesordnen 16 Milliarder dollars, dette er i tilskud til de 13,4 milliarder dollars som industrigiganten har fået i lån i første omgang. GM’s plan er at begynde at tilbagbetale lånene i 2012.

Senest 31. marts vil GM offentliggøre planerne for de tre af generalens mærker hvis fremtid har svævet i det uvisse siden slutningen af sidste år. Hummer vil sandsynligvis blive forsøgt solgt, da GM allerede har to potentielle kunder i tale, hvis det falder på gulvet vil det med sikkerhed betyde enden på den brutale firehjulstrækker. Det i europa ukendte GM mærke Saturn vil nok blive udfaset i løbet af den nuværende modelseries livsline, det vil sige inden 2012. Stedbarnet SAAB er GM i forhandlinger med den svenske regering om at de skal yde økonomisk hjælp til, for at overleve finanskrisen, i modsat fald vil det betyde at SAAB må erklæres konkurs måske allerede en gang i løbet af denne måned.

Da GM allerede har udnævnt deres fire grundstene til at være Chevrolet, Cadillac, Buick, og GMC, så er der kun Pontiac tilbage og deres fremtid vil være som en nicheproduktion med hvad der til hører af mindre tilførsel af midler til produktion og videreudvikling. En del af GM’s plan er også at reducere i forhandlerlisten, som for nuværende består af 6246 forhandler, men inden 2014 skal der kun være 4100 tilbage.

Som hos Chrysler er en del af GM’s plan også at deres modelline skal være mere “grøn”, således er det planen at 60% af deres modeludbud skal kunne køre på alternativ energi, blandt andet satses der hårdt på den nye elektriske Chevrolet Volt, og en planerne for en nybygget Lithium-ion batterifabrik er sat i værk i januar måned.

Ud over at direktører og andre højtstående er gået med til en kæmpe lønnedgang, direktører ned til $1 om året, andre med en lønnedgang på 20-30%, så har både GM og Chrysler været i intensive forhandlinger med fagforeningen UAW. Disse forhandlinger har allerede tidligt i forløbet betydet lukningen af den meget kritiserede jobbank, der gav fyrede medarbejdere 95% af deres løn i evig tid, eller indtil at andet arbejde var fundet til dem.

Det er kun Chrysler der har fået forhandlet færdig med fagforeningen inden deadline for afleveringen af planerne til regeringen. GM har stadig lidt arbejde tilbage der for at få nogle af enderne til at hænge sammen. Blandt andet har det været et krav for at få udleveret pengene, at UAW modtog halvdelen af de penge som GM og Chrysler skylder dem, som aktier i de to store bilfabrikanter, dette er endnu ikke faldet helt på plads.

Hvis du vil læse mere om dette emne, så er her nogle links der kan bringe dig videre:

GM’s pressemeddelelse via autoblog

Chrysler pressemedelelse via jalopnik

UAW via Autonews

General Motors Viability Plan som afleveret (PDF)

1 kommentar

Filed under Internationale Nyheder

One response to “GM og Chrysler kræver flere penge

  1. Pingback: HPVO RIP « The Road Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s