Til Løkke

Åbent brev til Statsministeriet, i anledningen af den første arbejdsdag.

"Ja det er Lars, kan du ikke sige til Bent at det med ministerbilen har jeg klaret!"

"Ja det er Lars, kan du ikke sige til Bent at det med ministerbilen har jeg klaret!"

 Fotomontage : B. Goode

Hvad siger man til en mand som dig, der står foran en enorm bunke af arbejdsopgaver da den tidligere måske nok ikke har været doven men så i hvert fald haft tankerne så mange andre steder henne end lige hos den lille dansker med de små problemer? Må man have lov til at indskyde et par bemærkninger til områder hvor der godt kunne trænge til at blive jokket en stor kæp ind under læsset inden det hele vælter!?

Tag nu vores rullende kulturarv, der trods lempeligere regler for de gamle køretøjer, stadig er en brandbeskattet hobby som enkelte tossegode individer med nærmest desperat entusiasme forsøger at holde i live.

Miljøafgiften / Brændstoftillægget : At sjuske-dorte har sammenfattet nogle regler for et par år siden der først rammer veteranbilfolk nu, som en forhammer på knægtens sparegris, er en ting, En anden ting er fordelingen af “straffen” for at forurene.

Rigtig mange mennesker, og rigtig mange firmaer, har importeret hundredevis af veteranbiler i tiltro til hvordan systemet er bygget op, ud fra de regler som der eksisterer og ud fra den måde de forvaltes af Skat, for så at opdage at Skat hen over natten tilægger opkrævningen flere tusinde kroner i afgift for et brændstofforbrug der stort set er ikke eksisterende , set i lyst af at en veteranbil typisk kører omkring 1000 – 1500 kilometer total pr. år, oftes meget mindre.

Harmen bliver så desto meget større når det så går op for en at normale biler, der importeres til almindelige daglig trafik, slipper med en tiende del af det beløb, da deres brændstoftillæg nedbringes med det samme som værditabet, et forhold der beviser hvor absurd denne regel er, og hvor uretfærdigt den rammer (Må jeg her referere til det kommende maj-nummer af Klassisk Bil og MC der vil udpensle detaljerne. Hvis hr. Rasmussen skulle være interreseret så er det bare at henvende sig på redaktionen og vi skal gerne udlevere en kopi af artiklen)

Jeg tror såmænd nok at de danske veteranbilfolk godt vil være med til at betale til den generelle renholdelse af kloden, der skal bare være et rimeligt forhold i tingene.

Afgiftcirkus: Et andet problem har også rod i skatteministeriet, og rod det er det. Skats overbebyrdede medarbejdere roder rundt i et uoverskueligt system der gør det endnu mere uoverskueligt for brugerne, når der skal betales registreringsafgift.

Oplyste afgiftsatser kan variere tilsyneladende uendeligt, der er hverken hoved eller hale, endsige ensartethed i de oplyste prisangivelser. Folk med talegaverne i orden kan forhandle sig til en laver registreringsafgift direkte ved skranken, som blev der handlet om et par sutsko på en tyrkisk bazar. Medarbejderne roder rundt i forskellige folks CPR-numre og , Skats Modep-system er et roderi at umulige mærkeopgørelser, og modelbetegnelser der aldrig har eksisteret. Registreringspapirer forsvinder jævnligt, og telefonsystemet er den sidste i denne verden der vil få påhæftet betegnelsen brugervenligt.

Der trænger så indgående til en ordentlig omgang forårsoprydning i Skats afdeling for importafgifter, lad os nu få styr på det, så gutterne der ude de ved hvad køretøjet koster dem INDEN de har købt den. Så ville man også kunne barbere alle de mandetimer der går til ankenævnet væk, der er for øjeblikket omkring 1½ års behandlingstid, så der må dælme være en ordentlig bunke klager de skal igennem.

Regelforenkling : Er det ikke en borgerlig mærkesag ? Lad os nu få alle de her gamle biler ind under en og samme hat, så alle sammen i fremtiden kan være med til at bevare vores kulturelle bagland. Det må være muligt at forenkle og ensrette, så ikke ejere og brugere af de gamle køretøjer ikke skal frygte den næste lovsamling, og den iderigdom de kan påvise, og den næste, og den næste igen, og…..

Her snakker vi museumsklenodier, og bevarelsen af kulturen, de gamle biler er givetvis i det forkerte ministerium, Det eneste rigtige ville være at samle disse gamle  klenodier under kulturministeren.

Hygge : Nu har vi hørt så meget de sidste dage om Græsted, Hr. statsministerens hjemby, det er jo egentligt morsomt, det har jeg også i min metier. Der er det bare Græsted veterantræf, der tænkes på, måske Hr. Statsministeren kunne kombinere disse to ting og afsætte en dag i pinsen til tage ud i den anden ende af byen, for at se på de flotte gamle køretøjer og opsnuse lidt af stemningen, tag gerne familien med, de vil elske det.

God arbejdslyst skal du i hvert fald have herfra.

4 kommentarer

Filed under Danske Nyheder

4 responses to “Til Løkke

  1. GTO-Trabi

    Super godt initiativ!!! Det skrevne udgør i bund og grund det som så mange af os “veteran-nørder” går og tænker, men aldrig rigtig tør sige i det offentlige rum…… Lad os nu for søren da snart få en ordentlig behandling fra de offentlige myndigheder!! Uanset hvordan man er stillet i samfundet, rig eller ikke, er vi jo alle med til at betale for dette system der behandler os så ringe!! Havde man fået den samme behandling i en hver anden butik ude i byen – ja så er det sikkert og vist, at butikken ikke eksisterede længe, da folk så simpelthen vælger et andet sted hvor servicen er i orden!! Det er desværre ikke muligt i dette tilfælde, men så er det også op til “ejerne” af butikken, at sørge for at folk får en ordentlig service!!
    Så Hr. Løkke Rasmussen – igang med at rydde op i systemet, så vi “veteran-nørder” ikke behøves at føle os som “andenrangs-bilister” hver gang vi bevæger os ud i den pulserende verden med vores kære gamle køretøjer!!
    VH
    GTO-Trabi

  2. Pingback: Hvor har vi været hen’ du? « The Road Blog

  3. Pingback: Hvis du vil videre « The Road Blog

  4. Pingback: Gammelnok ? « The Road Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s