Ud i det blå

Har du lagt planer for hvad du skal på grundlovsdag? Hvis du ikke har, må jeg så ikke komme med en rigtig god ide?

For tredie år i træk afholdes på Grundlovsdag / Fars dag den 5. juni, en lang perlerække af veteranbilsarrangementer. Der er simpelthen ikke nogen undskyldning for at lade den gamle bil holde i garagen den dag, hvis der er en dag på året hvor den skal ud og rulle så er det den dag.

En blandet skare af entusiaster venter på dig

En blandet skare af entusiaster venter på dig

 I England har de haft en motorhistorisk køredag i mange år, de kalder den Drive it day og i år fandt den sted den 26. april over hele landet. Et væld af arrangementer støttet af den engelske pendant til Motorhistorisk Samråd,  Federation of British Historic Vehicle Club. 

I Sverige hedder paraplyorganisationen Motorhistoriska Riksförbundet, og deres Motorhistoriska Dagen ligger i år dagen efter vores, altså d. 6. juni, også der ovre er der en lang række af arrangementer at vælge i mellem.

I USA er de lige ved at varme op til den Collector Car Appreciation Day som senator John Tester fra Montana har forslået skal finde sted d. 1. juni over hele landet. Noget kunne dog tyde på at Tester har været lige en anelse for sent ude, men måske til 2010 

I Danmark er det Motorhistorisk Samråd der er bindeleddet mellem de forskellige arrangementer landet over. Der er dog ikke så meget at se på deres hjemmeside, det bedste du kan gøre er faktisk at trille ned i kiosken og erhverve dig et eksemplar af Klassisk Bil & Mc, der har en stor guide til de forskellige arrangementer den dag, sikkert et i nærheden af dig.

Rigtig mange klubber landet over laver madpakketure, cruisinger, og meget andet den dag. Eller de gør som man ser det med stor succes på Sjælland hvor de læner sig op ad nogle af de store etablerede arrangementer, og så laver en klubtur der til.

I al beskedenhed vil jeg meget gerne have lov at foreslå at din tur kører omkring et mægtigt veteranbilshow der forgår på Sjælland. Fire klubber med rødder i det Vestsjællandske, er gået sammen med Sorø Akademi og Sorø Erhvervsforening om at stable et af de mest besøgte køredagsarrangementer på benene den dag.

Dansk Veteranbil Klub, Sjællands Motorveteraner, Dalmose MC tur, og Veteranmotorcyklens venner er gået sammen om et arrangement der sidste år tiltrak  op imod 300 køretøjer til nogle hyggelige timer på den grønne plæne ved Sorø Akademi. Fra fire hjørner af Sjælland laver DVK’s lokale mødesteder ture til Sorø den dag, disse ture kan du læse meget mere om her.

Uanset hvordan du vælger at fejre grundlovsdag, så skal herfra lyde et ønske om en rigtig god tur.

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s