Helt agurk!

“Hvad sagde blondinen da hun gik ind i bussen?”  Tja svaret får du til sidst i dette blogindlæg🙂

Med sommersæsonen kommer også agurketiden, det vil sige at der er la-a-a-a-ngt mellem interresante nyheder, og dem der er de er så tilgengæld så meget mere underlige. Så for at live lidt op på det hele har jeg lagt ud med en lille gåde, eller vits om man vil, med venlig hilsen fra min søn på 7.

Go (away) Lexus, Go (away) Lexus!

Seneste nyt krigen mellem amerikanerbilerne og “de andre” er at Lexus har blokeret udsendingen af en GoDaddy reklame fordi den indeholder en klassisk Ford Mustang.

Mere end 10% af de samlede søgninger til denne blog er på det sødeste der nogensinde er hældt i kørerdragt, vores lille veninde Danica Patrick. Så alene derfor er alt relevant nyt der kan tilskrives hende værd at bringe til torvs.

Danica er meget brugt reklamekvinde for det store amerikanske webhosting firma GoDaddy, og de havde så planlagt et mindre fremstød i forbindelse med US Open, som de har gjordt ved Superbowl og andre steder. Men Lexus der er hovedsponsor satte sig imod, da en 1973 Mustang Convertible er sat på rollelisten, altså ud over hovedrollen til den bette Miss Patrick og en særdeles talentfuld kvindelig politibetjent. Derfor må GoDaddy nøjes med at vise reklamen på nettet.

Via Jalopnik

En flad fornemmelse

Ovre i staten Denver der er Bill Vickery kommet på vandvognen, eller rettere under den. En af byen Evergreen’s vandvogne tilhørende Evergreen Fire Rescue røg under udrykningen ud i rabatten og trillede ned ad en skrænt, og landede på hjulene igen i Bil Vickerys indkørsel. Det står skrevet i Denver Post.

Umiddelbart er der vist ikke sket så meget!

Umiddelbart er der vist ikke sket så meget!

"That'll buff right out"

"That will buff right out"

 Problemet opstod da man opdagede hvor det var at den tonstunge lastbil landede…. det var lige oven på Bills fine 69 Pontiac Firebird.

Firebird’en har Bill Vickery haft siden han var 16, og han har ofret usigelige summer på hans stolthed. Men det har Bill også forklaret forsikringsfirmaet, det kan godt være at han kun gav $1200 for den i 1980, men der er ikke mange tilbage i dag, så den skal nok være en 30 – 40.000 dollars værd, plus svie og smerte naturligvis, og afsagn ikke mindst!

Dybt go’ nat

Robert Basler skriver på sin blog om steder der ikke er så fandens smarte at falde i søvn (jeg sagde jo at det var agurke tid). I et indlæg forleden havde han faldet over et billede af en sikkerhedsvagt på et Resort hotel, der uden at ænse den “overhængende” fare har sat sig for at slappe lidt af.

Fred og ingen fare

Fred og ingen fare

Som udsmykning og blikfang ved en gågade i Pattaya i Thailand, er der ophængt en 1955 Chevrolet, og det var her den lokale sikkerhedsvagt havde valgt at trække en stol hen for at bevogte øjeblikket. Det ville der sikkert ikke ske noget ved hvis ikke det var fordi at en frisk turist med sans for dramatik sendte det billede han tog til Reuters, og nu er han havnet her på siden.

Stands i lovens navn, du forurener!

Tilbage i 1973 udtænkte de en plan i Californien (hvor ellers?) at det var måske en ide at holde øje med at der var nogle biler der udstødte mere sort røg end andre, og at den der rigtig slemme slemme røg den skulle man se at få gjort noget ved.

Det næste logiske skridt ville jo så være at udstyre nogle specielle politibiler med nogle specielt uddannet personale og nogel specielle kort så de kunne jagte disse motorister over hele Californien.

The Bay Area Air Pollution Control District Pollution Patrol Car

The Bay Area Air Pollution Control District Pollution Patrol Car

14 Dodge Polaras blev indkøbt i en meget genkendelig rød og hvid farvekombination, og personalet blev uddannet som California Highway patrol folkene, de bar dog ikke våben men istedet klædelige grå slacks og en nydelig blå blazer.

Om John Swanson’s BAAPCD klon kan man læse på den fantastiske Clunkbucket blog.

Nå har i tænkt over det… Hvad sagde Blondinen der gik ind i bussen…. AV!

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Internationale Nyheder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s