Toldterror

Det er lykkedes for en lille gruppe embedsmænd i EU’s toldkommision at gennemføre en stramning af toldtarif 97.05, på en måde så det her efter stort set er umuligt at importere køretøjer fra lande uden for EU toldområde til den hidtige takst.

Når en hobby lider druknedøden

Stramningen af 97.05 er sket helt på embedsmandsniveau, altså uden indblanding fra folkevalgte politikere, med det formål at ensrette toldreglerne i alle medlemslandende.

Da den nye fortolkning af 97.05 er sket i blandt embedsmænd i kommisionen, er der ikke dukket noget op til overfladen hvor organisationer som f.eks. FIVA har kunne nå at opsnappe at der blev arbejdet på noget der kunne have indflydelse på vores alle sammens hobby. Derfor har FIVA ikke haft mulighed for at gøre indsigelser, og formuleringerne er ene og alene et resultat af kommisionens arbejde.

Et kig ned ad siden med den nye fortolkning afslører da også at dette makværk, er et embedsmandsværk uden nogen som helst realitetssans.

Således lyder de nye regler man skal opfylde for at få sit veterankøretøj ind til den sædvanlige toldsats.

Denne position omfatter motorkøretøjer, der er:

 — i original stand og uden væsentlige ændringer ved chassis, styre- og bremsesystem, motor osv.

— mere end 30 år gamle og

— af en model eller type, som ikke længere produceres.

 Motorkøretøjer anses imidlertid for ikke at have historisk eller etnografisk værdi og er undtaget fra denne position, hvis de kompetente myndigheder fastslår, at motorkøretøjerne ikke illustrerer et væsentligt trin i menneskets udvikling eller ikke belyser en periode i denne udvikling.

 Sådanne køretøjer skal også besidde de fornødne egenskaber for at kunne indgå i en samling og derfor:

 — besidde en vis sjældenhedsværdi

— normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formål

— er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale afsætning af lignende brugbare genstande

— har en betydelig værdi.

 Som samlerobjekter af historisk værdi betragtes også:

a) motorkøretøjer, der — uanset fremstillingsåret — bevisligt er blevet anvendt ved en historisk begivenhed

b) væddeløbskøretøjer, der bevisligt er blevet tegnet, bygget og anvendt udelukkende til konkurrenceformål, og har opnået betydelige     resultater ved prestigefyldte nationale eller internationale motorvæddeløb.

 Genstande af den art, der anvendes som dele eller tilbehør til nævnte motorkøretøjer, tariferes i denne position, hvis de i sig selv er samlerobjekter, uanset om de er bestemt til montering i de pågældende køretøjer.

 Bevis herfor kan aflægges i form af behørig dokumentation, fx leksika eller fagbøger eller erklæringer fra anerkendte eksperter.

 Ovenstående bemærkninger gælder med de fornødne tillempninger også for motorcykler.

 Undtaget fra positionen er efterligninger (kopier) af originalmodeller (almindeligvis kapitel 87)

I den tid jeg har haft plads ved dette tastatur med fast forbindelse til redaktionen på Klassisk Bil & Mc, der har jeg den ene gang efter den anden kastet mig over Skat og deres medarbejdere hver gang der har været lidt optræk til bare det mindste fra deres side. Jeg nævner i flæng : Modep-systemet (Fejl-fyldt sikkerhedsventil), Brændstofafgifter (En forglemmelse), partikelfiltre (Strafafgift på noget der ikke duer), Ladlåg på Chevrolet SSR (En kæmpe sag for Skat), Veteranbiler som kontrolgruppe (Vi ved ikke hvad vi leder efter, men vi skal nok finde det!) Ikke fordi at det har hjulpet noget, jeg er ikke jo ikke nogen Kåre Quist, men som en arrig lille terrier der hænger i buksebenet ,så skal jeg nok gøre hvad jeg kan!

Så det kom nok ikke som nogen overraskelse for Skats pressetjeneste, at de havde mig i telefonen mandag morgen, efter de havde sat hele veteranhobbybevægelsen i brand en fredag d. 20/11, hvor ovenstående blev offentliggjort på Skats hjemmeside.

Jeg blev da også stillet videre til den relevante konsulent, som kunne oplyse mig om at nok var han den som dels havde været med til at udarbejde dette, og nok skulle han være med til at administrere reglerne, men han kunne ikke fortælle mig hvordan. Han kunne heller ikke fortælle hvilke køretøjer der kunne godkendes, eller hvilke kriterier der kunne ligge til grund, han viste heller ikke hvilke eksperter som Skat ville anerkende, han var ikke en gang sikker på at når først en Pispot årgang nittenhundredeoggammel var kørt igennem og godkendt at så ville en magen til automatisk også blive godkendt!!

Der er rigtig mange aspekter i dette her, og Skats medarbejdere er fuldstændig rådvilde, de har slet ikke nogen som helst anelse om hvordan de skal gribe det her an, og det er dem der skal gribe det an! Mærk dig mine ord : Du skal ikke gøre noget som helst andet end at indfortolde dit køretøj under 97.05 som du har gjort hele tiden!!!! fremt selvfølgelig at du mener at du har argumenter der holder i forhold til ovennævnte regelsæt.

Dette regelsæt skulle nu gerne være ens i alle 27 medlemslande, men ind til videre har der været forskellige måder at reagere på. I Sverige der har de f. eks. besluttet at køre videre med den gamle ordning indtil de har styr på det nye regelsæt, sådan kan det også gøres!

Jeg ved at der arbejdes fra mange sider på at få ændret dette regelsæt til noget der kan bruges i praksis. Såvel MhS som FIVA er sat på sagen. I en sag som denne med så mange spegede ender, der er der kun en ting der er helt sikker, det er at på Klassisk Bil & Mc’s Chihuahua redaktion der har vi bidt os fast i alle de ankler vi kan komme i nærheden af.

Der kan nå at ske meget inden det næste nummer går i trykke lige før jul med alt om den nye toldtarif, ind til da er du velkommen til at kontakte mig hvis du skulle have yderligere spørgsmål.

22 kommentarer

Filed under Danske Nyheder, skat

22 responses to “Toldterror

  1. Hej til din orientering har jeg været i dialog med 3 skattemedarbejdere i DK idag, 1 i sverige og en shipper i holland.

    Konklusionen er at med mindre, du importeterer den bil hitler har kørt parade i, eller sterling mos har vundet løb i, skal du betale 37,5% told moms INGEN undtagelser, dette gælder såvel sverige som danmark.

    Jeg har dog været i dialog med holland og der er INTET under opsejling, har endda fået dette bekræftet fra de hollandske toldmyndigheder samt det hollandske havne import væsen.

    Jeg har omdirigeret min fragt pt 2 biler fra LA til Rotterdam og får Eurotransport.se til at køre dem fra rotterdam til DK.

    Jeg har yderligere talt med skat der bekræfter at det ikke bliver et problem at bilen er fortoldet i et andet EU land. De hollandske tolddokumenter er ligesågode som de danske.

    Jeg betaler kun 6% i holland og 3500.kr i havne omk.

    • johnnybgoodedk

      Hej Thomas

      Der er ingen fornuft i at bruge Holland som ankomsthavn, hvis din bil ellers passer til regelsættet:

      Den er forholdsvis original
      Den er ældre end 30 år
      Den ikke produceres mere
      Den skal være rimelig sjælden
      Den skal ikke bruges til det oprindelige formål
      Den er genstand for specialiseret handel
      Den har en betydelig værdi

      Det er beklageligt at Toldmyndighederne forsøger at løbe om hjørner med dig, det beviser bare at de ikke ved hoved fra hale i det her regelsæt.

      Toldtarif 97.05 eksisterer stadig, den er ikke afskaffet, og du kan stadig indfortolde til den tarif!

      Det vigtige punkt her er denne linie:

      >>hvis de kompetente myndigheder fastslår<<

      Det vil sige at det er myndighederne der skal fastslå at din bil ikke passer på regelsættet, og et NEJ er ikke et argument, de skal godtgøre hvorfor den ikke passer ind… OG DET MAGTER DE IKKE!!!

    • Lars Ottosen

      Hej.
      Jeg har selv en bil på vej fra USA.

      Er det ikke muligt at få lidt flere oplysninger om Holland—det lyder da meget fristende.

      Hvor sikker er oplysningen om 6%

    • Lars Ottosen

      Kære Thomas
      Har du mere nyt fra Holland??

  2. Lars Ottosen

    Jeg har selv en bil på,vej fra USA

    Hvor sikker er oplysningerne om Holland og de 6%

    Det lyder da meget fristende.

  3. johnnybgoodedk

    Hej Lars

    Der burde ikke være noget problemi at indfortolde i andre lande. Du kan dog ikke være sikker på hvornår Holland indfører det nye regelsæt, det kan være de gør det snart, hvem ved, og hvis de gør, hvordan gør de så?

    Hvis du mener at din bil hører ind under det nye regelsæt for toldtarif 97.05, så er der ingen grund til at betale 6% told i Holland, så kan du lige sågodt betale 0% told og 5% moms i Danmark.

    Kommer der Hollandsk moms oven i 6% satsen, hmmm?

    • Lars Ottosen

      Hej Johnny

      Jo, men det er jo ikke mig der bestemmer om bilen hører under det gamle regelsæt.
      Skat i Århus siger, at hvis bilen er beregnet til at køre på vejen skal der betales 37,5 %, uanset mærke, model og årgang.
      Du siger jeg bare kan registrere bilen under det gamle regelsæt—men hvordan??

      • johnnybgoodedk

        Hej Lars

        Jeg har idag fået flere af den slags informationer, og der simpelthen ikke hold i dem! Derfor har jeg idag været i kontakt med Skat som har lovet mig at der hurtigst muligt (sansynligvis lige over middag idag) vil blive sendt en præcisering rundt til skats toldsteder!!

        Der er intet til hinder for at indfortolde en veteranbil efter 97.05, såfremt naturligvis at den overholder regelsættet og at du har argumenter der underbygger din påstand.

        Hvis det er dig selv eller dit shippingfirma der udfylder toldpapirerne, så skal der bare stå hvad der er i containeren, og efter hvilken toldtarif den skal afregnes, længere er den sådan set ikke!!!

        Regelsættet står her over, og der står INTET om at det ikke gælder hvis man havde tænkt sig at bruge køretøjet, så det er det rene sludder det du har fået at vide, og beviser sådan set bare at Skat ikke aner deres levende råd. Der står heller ikke noget om at det KUN gælder for væddeløbsbiler eller køretøjer der deltaget i en historisk begivenhed, der står at det OGSÅ gælder dem.

  4. Lars Ottosen

    Jeg har lige talt med Joop Stolze i Holland, han importerer flere hundrede gamle sportsvogne fra USA hver år. Han siger at reglerne nu også er ændret i Holland, så der er næppe nogen idet i at importerer til Holland

  5. Lars Ottosen

    HEJ Johnny
    En gang til. Skat i århus siger, at det stadig er 97.05 der gælder. Det er bare fortolkningen der er strammet op.
    Så hvis jeg shippingfirmaet udfylder toldpapirerne kommer jeg automatisk af med 37.5%

    Kommentar??

  6. johnnybgoodedk

    Nej det kan ikke lade sig gøre, 97.05 knytter sig til samlerobjekter med 0% i toldtarif. Skat kan ikke ændre toldtaksten for 97.05!!

    • Lars Ottosen

      Hej Johnny
      Du skriver at der fra skat vil blive sendt en præcisering rundt til toldstederne. Har du set den???

      • johnnybgoodedk

        Hej Lars

        Nej jeg har ikke set den, jeg går udfra at det vil være et internt memo. Hvis du har et navn på hvem du har snakket med, kan du så ikke sende mig det i en mail?

  7. Thomas

    Hej Lars hvilket firma kommer joop stolze fra ? Har du nogle kontakt Info da jeg gerne vil have dette bekræftet . På forhånd tak venligst send til Thomasfromdenmak@gmail.com

  8. Torben Aggerbeck

    Hej Johnny og Lars,
    Jeg har en Buick 47 på vej fra LA.Mit shippingfirma ( Titan) meddeler for 5 min siden at de har chekket med de Hollandske myndigheder og at der ikke er nogen ændring – heller ikke på vej!!
    Jeg vil dog skrive et brev til Skat og vedlægge dokumentation for at de nye krav vil være overholdt på min Buick ( så vidt jeg kan) og så bede dem meddele deres kommentarer.
    Johnny kan du hjælpe mig med det ( du har jo mere erfaring med en Roadmaster)?

    • johnnybgoodedk

      Hej Torben

      Jeg fik desværre ikke tid til at tjekke op på situationen i Holland idag, selv om det var min intention. Nu kan det ikke blive før på mandag.

      Jeg har fået din mail med de oplysninger som du har sendt til Skat. Jeg syntes dine argumneter er velformulerede, sagligt begrundede og helt korrekte (bortset fra den med at de ikke producerer Buicks mere, Roadmaster nej, men Buick i allerhøjerste grad)

      Det skal blive spændende at se hvad embedsmænderne kommer frem til, når de ruller sig ud i al deres magt og vælde😎

  9. Klaus Olsen

    Tag lige det I får at vide fra et shipping firma med et gran salt. Det er toldvæsenet i EU der skal godkende pos.nr på en vare. Hvis shipping firmaet skriver et forkert pos.nr på fortoldning, og toldvæsenet mener noget andet, så er det ikke shippingfirmaet(og dermed dig), der får ret i første omgang. Og Toldvæsenerne kan sagtens komme efterfølgende og ændre det hele, hvis de ikke mener det oprindelige er korrekt. Det er lige præcist dette der sket i EUs Daiber dom.

    Fra en, der har prøvet det.

    • johnnybgoodedk

      Hej Klaus

      Du har ret i at det er toldvæsenet der skal godkende positionsnummeret, men hvis du skriver at det skal være 87.03 (10% + 25%) så tror jeg ikke at de kunne finde på at ændre den til 97.05 (0% + 5%). Så derfor er det vigtigt at angive at det er et samlerobjekt der passer ind under regelsættet i 97.05, og så skal Skat godtgøre at det er noget andet!

  10. Torben Aggerbeck

    Til Thomas,
    Hvad skal du betale for transporten fra Rotterdam til (din adresse?) Danmark pr bil?

  11. Pingback: Toldterror 2 « The Road Blog

    • Lars Ottosen

      Jeg synes debatten er gået helt i stå.

      Jeg går ud fra at alle ved at Skat har vedtaget at de der har dokumentation for at de har handlet og betalt bilen inden den 13. november kommer under den “gamle” ordning. Altså 5%.

      • johnnybgoodedk

        Hej Lars

        Du har ret i at der har været meget stille siden Skat kom frem med en nødplan for de mange mennesker der har fået deres sparepenge i klemme. Det er dog ikke den 13. der er skæringsdatoen, det er den 19. November.

        Der bliver arbejdet fra mange sider af, på at få rette dette miskmask af et regelsæt, så det ligner noget der bare tilnærmelsesvis kan bruges til noget.

        Personligt har jeg stillet en lang række konkrete og kritiske spørsgmål til en af de øverste embedsmænd i Skats tarifferingsordning. Han har dog på eminent vis veget uden om svarene, så nu må jeg have fat i Kristian Jensen hvis jeg skal have nogle svar jeg kan bruge til noget i den artikel jeg sidder med her, der gerne skulle være klar til næste nummer af Klassisk Bil & Mc

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s