Overdosis

I et desperat forsøg på at råde bod på de seneste ugers fravær, kommer her et udvalg af lidt billedmateriale jeg har samlet sammen gennem et stykke tid.

Det er som om at mennesket simpelhen ikke kan få nok. Har man éen Mustang, jamen så lige pludselig har den formeret sig, og garagen er lige pludselig for lille. Så bygger man til, så der er god plads og før end man konen ved af det, så er der tre rideheste inden for garageporten. Så er det bedre at satse på noget der ikke er bygget så mange af, en Nash for eksempel.

"Det var restoplaget, jeg fik dem billigt"

 Naa sådan en Nash er måske ikke verdens mest spændende bil, ikke det mest sexede look der nogen sinde er kommet fra den kant af, nej så hellere en Edsel, første årgang og i blå tak. Sådan en møder man trods alt ikke lige i næste sving… vel ?

"Nå har du også problemer med trykknapsautomaten, sjovt det har ham der ovre også!)

 Apropo det herrens år 1958, så var det også det år at Chromalderens ukronede konge holdt sit indtog. Det var naturligvis Oldsmobiles nydesignede modeller. Indtoget det foretog man på Mackinac broen ved Michigan, hvor ikke mindre end 83 hvide convertibles, skulle køre med hver sin frøken solskin, en fra hver kommune i Michigan. Ud over de 83 convertibles, var der 30 hvide stationcars som support.

Væg-til-væg skønhed

 Faktisk havde Oldsmobile lavet lidt samme nummer downtown Detroit året før. Noter den frække bademode på rækken af ungmøer der pynter op på fortovet her.

Smukke bagender så langt øjet rækker

 Nu tror jeg nok at jeg efterhånden har fået sneget mig ind på hvad der er emnet i dette her indlæg: Jo flere jo bedre🙂

Så kan vi skride til noget af det mere alvorlige, som dette her fra foråret 2009. Dyb krise i Detroit, der bliver ikke solgt en skid, men fabrikkerne poster stadig bilerne ud med stor kraft, ikke mindst de nu lige pludselig meget upopulære pick-ups er ikke nemme at afsætte i et stagneret marked, her er det Fords F-150

"Jooo de solgte vist en i sidste uge, så det går da fremad!!"

 Så gik det lidt nemmere tilbage i den amerikanske bilproduktions storhedstid, midt i tredserne, der lige inden der for alvor var nogen der havde hørt om den japanske bilproduktion. Der rullede det der ud af med gode solide amerikanske trucks, som denne ladning Dodge trucks, alle i den åbenbart utroligt populære farve Sandalwood Beige.

"uhmmm beige!"

 Dodge gjorde nu også noget ud af det i det år, F. eks da Dodge dealere fra hele landet ankom til Miami Airport, til den årlige kongres så stod der 300 af de nye Chargers og ventede på dem, og deres tunge højrefod.

"og de er HELT sikker på at de ikke kan huske, hvilken række de stillede deres bil i?"

 Det er ikke alle reklameideer der er lige gode, men derfor kan det nu godt være at nogen af dem får luft under vingerne alligevel. Tag nu ham der fik ideen til at 15 køreskole elever da kunne levere de der 79 nye Dodge Darts til Los Angeles dept. of  Water & Power. Ikke at det fremgår det skulle have været et problem, men skulle bare mene at sådan en ide ville være dødfødt fra starten.

"Jo jo, jeg skal nok køre det bedste jeg har lært"

 Chevrolet har altid taget den slags lidt køligere, alt hvad de har prodceret det skulle de bare stille ud i rækken så forsvandt varelageret med tiden, som dug for solen. Selv hvis man var kommet til at male en bunke Surburbans orange.

"Hovsa!! Nå men ud med dem, så bliver de nok solgt"

 Hos de STORE forhandlere der stablede de bare Chevroleterne, så kunne man have lidt flere på lager, det reducerede jo også leveringstiden, hvis kunden gerne ville have en frisk Chevrolet til weekenden.

Moderne Chevrolet forhandler i 1962

 Ja indrømmet, det var ikke det hele der kunne sælges til at starte med. Corvette var sådan et eksempel. Der måtte gøres lidt plads rundt omkring, men det lykkedes efterhånden at få gang i salget af den model også🙂

Er der ikke noget med at den er sjælden den her årgang?

Læssevis af tidlige Corvetter

 Har man en lille fetish med at gerne ville se så mange som muligt på samme billede, og helst jo sjældnere jo bedre. Så vil dette her billede fra Shelby’s fabrik, nok få mundvandet til at løbe. 13 styks Shelby GT 350, og 17 cobraer inden samme billedramme, mums for et syn!

"En af hver tak, og du må gerne pakke den godt ind. Den skal ikke pakkes ud før end om 40 år"

 Men det mest spektakulære publicity stunts af den slags, var et af Le Iacoccas våde drømme. Kort fortalt drejede det sig om at gøre byen Flora i det sydlige Illinois til Ford Town USA i en uge i september 1960. I forbindelse med introduktionen af de nye 1961 modeller stillede Ford motor Company en ny hvid Fullsize Ford, en Falcon, eller en Thunderbird til rådighed helt gratis i en uge, til alle i byen med kørekort.

"Er i klar... SMIIIIL"

 På en mark uden for Flora, stillede Ford de mange, mange biler op, og så kunne beboerne komme og hente et styk spritny Ford til fri afbenyttelse i en uge. De kom alle sammen og hentede en Ford selv forhandlerne af de andre mærker var med på reklameideen. Ford og byen Flora fik selvfølgelig en ubetalelig reklameværdi ud af stuntet, men det har vist ikke været praktiseret siden.

"Jeg vil gerne have... nej...det skal være... øhh.. har i den i rød?"

 Der er en vild og vidunderlig verden der ud, det er bare at tage en bid.

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, Ford Motor Company, Gamle nyheder, General Motors, Medier, Uafhænge mærker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s