Båndsalat

  Hvor tit sker det ikke at man må konstatere at japanerne er først med det sidste, her er en nyhed om at de er sidst med det gamle. 

Et farvel til kassettebåndet

Det er wheels.ca der kan berette at 2009 versionen af Toyotas luksus mærke, Lexus, blev den sidste bil der leveredes med en kassettespiller i, og det er ganske vist. Jeg troede godt nok at den slags var kørt på museum for en del år siden, men Lexus køberne har åbenbart hængt ved lige til i år, hvor en ny Lexus leveres med en CD spiller i stedet for, de kan også lige nå det inden det også bliver håbløst umoderne. Wheels.ca bringer for radiohistorisk interesserede en lille gennemgang fra den første radio blev præsenteret i 1904, over Chevrolets første radio option først i tyverne, et option der fordyrede køretøjet med cirka 20 procent!!

 Første gang man selv fik mulighed for at vælge musikken i bilen, var i 1956 da Chrysler præsenterede pladespilleren. Men den store revolution i bilens musikanlæg kommer da vi får den nærmest udødelige 8 spors båndafspiller. Det vil sige udødelig fordi der var så mange af de gamle amerikanske biler der havde dem, deres teknik var alt andet end udødelig.

Skriv en kommentar

Filed under Generelt, Internationale Nyheder

Skriv en kommentar