Category Archives: Arrangementer

Musikalsk bundskraber

Ja, ja men det ser sgu ud som om at den her blog den godt kunne komme op at køre igen efter blot et par hiv i håndsvinget. Nu melder spørgsmålene sig så, er der noget man er gået glip af? Ja nok en hel del, men hvor skal jeg starte?

Efter en lille rundtur gennem mine favorit-blogs så har jeg opdaget at på Hemmings Blog der har de nået bunden så det må være et udmærket udgangspunkt, så kan det jo kun blive bedre her fra!

Tra-la-la-lu-lala-laj

De har nemlig opdaget at i den canadiske provins New Brunswick, der er de i gang med at sætte historien om 70’ernes kuldsejlede sportsvognsprojekt, Bricklin, op som en musical, ja man tror det er løgn.

Det er Fredericton Playhouse og Theatre New Brunswick som sætter sagaen op, der er ingen oplysninger om detaljerne i plottet, men musicalen skal i lette toner beskrive et ikonisk øjeblik i Canadas historie som det hedder. Musicalen har premiere den 30. juli og løber frem til den 15. august hvis du er i det nabolag. Tjek ind på www.bricklinmusical.ca hvis du vil videre

De første af Malcom Bricklins sikkerhedsportsvogne trillede ud af fabrikken med AMC 360 motorer i 1974, siden gik man over til at bruge Fords velafprøvede 351 windsor, så det har nok ikke været teknikken der har skræmt kunderne. Det var måske mere det, fra nogle vinkler, lidt aparte design, og det at der var problemer med at få mågevinge dørene til at lukke, og i nogle tilfælde åbne, når ejeren havde planer om det. Det hjalp heller ikke meget på renommeet at der altid var problemer med overophedning

Fakta er at der kun blev produceret 2854 styks, inklusive de der blev samlet af de forhåndenværende dele efter fabrikken lukkede i 1976. Man regner med at der på verdensplan eksisterer omkring 1500 Bricklins, enkelte i Europa.

De mange der skød penge i projektet, har ikke fået meget ud af det, men nu kan de da få sig en lille melodi de kan fløjte med på.

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, Kunst

Sommerkøreplanen

Det kan umuligt være at jeg er den eneste i kongeriget, der på denne smukke nærmest forårsagtige første sæsondag er begyndt at skimte en solrig sæson i horisonten, vel?

Masser af biler på en varm sommerdag, er i klar?

2010 ser ud til at byde på et væld af herlige arrangementer for ejere af klassiske køretøjer. Med så mange fede arrangementer i støbeskeen er der slet ikke nogen grund til at blive hjemme. Lad os få slidt på noget asfalt i år 🙂

Jeg har samlet det bedste fra FDA’s træfkalender, og sammen med andre offentliggjorte datoer, placeret dem i en alternativ træfkalender der indeholder de bedste arrangementer som sommeren 2010 kan byde på.  Kalenderen kan downloades via dette link (højreklik – vælg gem som…) husk der efter at printe ud og placere på køleskabet i øjenhøjde. 

Som sagt så indeholder kalenderen de bedste arrangementer fra FDA, sammen med en lang række andre arrangemneter fra DVK og andre uafhængige, alle er dog nogle som efter min opfattelse vil give dig og din familie de største muligheder for en god oplevelse, især hvis de opleves iført gammel bil.

3 kommentarer

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder

Pengeregn

Årets auktionsuge i Scottsdale, Arizona vil gå over i historien, Desværre ikke udelukkende på grund af de store summer der skiftede hænder, men på grund af det sindsyge vejr som arrangementerne var præget af i de første dage.

Bukket bør!

 Massive regnskyl og blæsevejr med orkanstyrke slog ned i det område hvor de store auktionsfirmaer havde rejst de midlertidige pavilioner, der skulle beskytte bilerne mod et vejrlig der under normale omstændigheder kun er lig med høje temperaturer og kraftigt solskin.

Det var især aktionshuset Russo & Steele der blev ramt, da et orkanagtigt blæsevejr trak gennem den dal hvor deres lejr var slået op. De ansatte forsøgte i første omgang at sikre telte og biler men måtte snart se i øjnene at det var mere vigtigt at redde deres eget og kundernes liv. Derfor fik det løsrevne telt lov til at drage hærgende gennem de lange rækker af højpolerede klassikere. Et af de store telte rev sig løs og fløj ud på den nærliggende interstate, som derfor blev spærret en hel time medens brandvæsnet fik det fjernet.

Det var først langt oppe på næste dag at ejerne fik lov til at tilse deres biler, da politi og forsikringsmyndigheder mente at der var for stor risiko ved at begive sig ind i området. Dette resulterede i at alle bilerne, hvor af flere var åbne, måtte stå uafdækkede under hele nattens regnvejr.

Man anslår at skaderne vil beløbe sig til op imod 1,5 million dollars, en del af bilerne er faktisk lige til at skrotte så massive er skaderne.

Der ligger indtil flere gallerier ude på nettet, men en advarsel til folk med svage karburatorer og sarte benzinårer, hvis man har tænkt sig at kigge ind hos blandt andet Tjmyers769 offentlige Picassa galleri, eller på Hemmings

Auktionen hos Russo & Steele blev genoptaget efter et par dage, Barret-Jackson oplevede ikke tilsvarende problemer.

Via ABC og mange andre steder

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Auktioner, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Internationale Nyheder, Uafhænge mærker

Valgfrit

Lidt om Polemik, Partikler og især om Penduler

Udsagnsordet "Rummeligt" diskuteres på flere plan

Allerførst så lad mig lige slå fast at det ikke vil blive hverdag at jeg vil bruge min blog til at smide politisk budskaber i hovedet på jer. Hvis der er nogen der føler sig stødt over dette tiltag, så undskylder jeg mange gange, det er i hvert fald ikke intentionen.

Sagen kort:

 Jeg har det seneste stykke tid engageret mig i en politisk sag, der udspringer af en lovændring der blev trukket ned over hovedet på veteranbilfolk, og som fik fuld styrke tilbage i marts måned, da det gik op for Skat at loven også gjaldt de gamle veteranbiler. Sandsynligvis grundet en forglemmelse fra lovmagerne, bliver der afkrævet fuld brændstofafgift for veteranbiler ved import, hvor almindelige hverdags og pendlerbiler vil få et fradrag der svarer til deres værditab siden de var nye. Dette resulterer i at veteranbiler skal betale flere tusinde kroner i afgift for at køre de 1000-1500 km om året som der er gennemsnittet.

 Nye muligheder:

 Da der opstod en mulighed her i den nye folketingssamling for at genbehandle loven om blandt andet brændstofafgift, tog vi fra Klassisk Bil & MC fat på sagen med et håb om at et lille opråb til politikerne kunne ændre ved ”forglemmelsen” Det har vist sig ikke at være så nemt endda, da brændstofafgiften indgår som en lille del af en større aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. En aftale med mange forgreninger. Vi veteranbilejere har dog fået en allieret i Liberal Alliance der fuldt ud ser positivt på vores sag, og ligeledes har forståelse for mange af de generelle problemer som privatbilismen slås mod som en helhed.

På et valgmøde i Slagelse havde jeg mulighed for at forhøre mig om partiets indstilling til denne sag. Jeg har med glæde konstateret at Liberal Alliance i almindelighed og Villum Christensen i særdeleshed, er helt af den opfattelse af loven bør laves om. Villum Christensen:  ”Det er ikke meningen at den grønne bølge skal kvæle de gamle veteranbiler”

Det er mit håb at når det kommer til at der skal sættes et kryds i den rigtige rubrik, både tirsdag d. 17/10 som på længere sigt, at du så har in mente hvem der forstår vores ønsker og behov, og hvem der er parat til at tale vores sag –og ikke mindst hvem der magter at kombinere de to.

 Jeg er i hvert fald ikke et sekund i tvivl om at Villum Christensen godt er klar over at pendulet svinger begge veje.

 Med venlig hilsen

 Johnny B. Goode

Yderligere oplysninger om kandidaterne rundt om i landet kan ses her : www.liberalalliance.dk

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder, Generelt

SEMA Show 2009

Efterhånden som vi nærmer os datoen for det årlige SEMA Show, så er indernettets mange bilsider ved at flyde over med seneste nyt om de deltagende firmaer. Som det har været for vane hen over sommeren så er det Ford der ligger sig i front, hvor det gælder om at komme hen til scenekanten og ud til publikum. Både General Motors og Chrysler har ligget og lurepasset med et par forkølede pressemeddelser, men de har jo også nogle produkter som vil blive så rigeligt repræsenteret af forskellige tunerfirmaer.

1960_chevy_belair_by_speed_kings

En gennemsnitlig SEMA bil fra 2008

 Snart sagt et hvert tunerfirma med respekt for sig selv baglommen fuld af døde præsidenter, har en stand på SEMA messen der løber af stablen fra den 3. til den 6. november i Las Vegas. Der er dog også enkelte firmaer der allerede nu skiller sig ud fra mængden.

Således er der stillet store forventninger op til The Ring Brothers, hvad det er de vil præsentere på årets messe. Motorator har dog opsnappet at det drejer sig om en 64 Fairlane der skulle lyde navnet “Afterburner”. Om den kan leve op til deres egne høje krav, og løbe af med den eftertragtede Årets Streetmachine pris vil kun tiden vise, men nu har de taget den pris to gange i træk så hvorfor ikke ?

Ringbrothers_Afterburner

Koncept tegning på Afterburner Fairlane

 Ud over specialiteter som denne gamle Ford Fairlane, så ventes det naturligvis at nye Camaro’er, Mustangs og Challengers vil vælte ind i hallerne fra nær og fjern. Det velkendte gamle aftermarket navn Hurst har allerede været fremme i skoene, og i samarbejde med Ebay, sat en specialbygget Hurst/Camaro til salg i en velgørenhedsauktion. Den indbragte dog kun $62.000, hvilket ikke er særligt meget taget i betragtning af de enorme summer special Mustanger har indbragt det seneste stykke tid.

2009-10-09_22-29_hurst

Hurst Camaro #3 på Ebay

 Som skrevet i indledningen så har Ford allerede været fremme og råbt “HER KOMMER VI” med en pressemeddelse der fortæller at de har forberedt ikke mindre end 10 forskellige tunerversioner af den nye 2010 Mustang, sammen med et par Lincoln, naturligvis med giga fælge, og andre af Fords produkter.

fpmust5

Mustang styling anno 2010

 Fra afgrundens dyb kalder Chrysler på opmærksomheden, de kommer med et par Jeeps, en Drift-Challenger og man fristes til at sige naturligvis, en Ram Pick up, det skal nok blive vel modtaget af MOPAR folket, og den der “Lower Forty” Jeep er sguda også for sej!

mp009_003jp_opt

Hemi Motor og 40" monsterdæk - Vauuuw

 General Motors går lidt anderledes til værks, de har i al hemmelighed udgivet en video på youtube, hvor hovedrollen indehaves af en eller anden ny form for crate motor, når man ikke ved hvad det egentlig handler om så hedder set vist viral markedsføring. Det er pisse-irriterende at det bliver så spændende 🙂

Den nye Camaro bliver naturligvis ikke glemt i Las Vegas, men Lingenfeldter tager den lige et skridt videre når han præsentere sin version, den kommer nemlig til at ligne en 70-72 Pontiac Trans Am. På dette teaser billede er det jo kun en tegning, det skal blive spændende at se den for real.

455_TA_lingenfelter

Lingenfelter Trans Am

 Motoren bliver naturligvis en 455, dog ikke Pontiacs gamle velkendte støbejerns ting, men en Chevrolet aluminiumsblok  boret og strokket til den eftertragtede dimension.

Apropo eftertragtet, lad mig afslutte dette indlæg med en billedserie fra 2008. Lidt behageligt at hvile øjnene på, og det er ikke et par Bling bling fælge, men noget der er mindst lige så vigtigt for SEMA showets deltagere… Booth Babes!

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Auktioner, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Internationale Nyheder

Cadillac klar til kamp

Det kunne være rart en gang for alle at få allivet den sejlivede myte der handler om at amerikanske biler ikke kan køre ordentligt.  Den mulighed er sat på dagsordenen her sidst i denne måned når Cadillac stilles op foran det bedste som Europa og Asien kan præstere.

Er den til noget?

Er den til noget?

 Diverse motorjournalister har siden opfindelsen af de hvide dæksider og introduktionen af gearkassen der skifter helt selv, insisteret på at de amerikanske køretøjer ikke er en bøjet fem-øre værd, når der bliver stillet op på en bane med sving der er bare en anelse skarpere end en gennemsnitlig landevej i New Mexico.

Det er den slags pis at Bob “Maximum” Lutz ikke gider høre på mere, så da lejligheden bød sig så fortalte han Wes Siler fra Jalopnik at han kunne bare stille op med hvilken som helst matchende køretøj, så skulle han selv personligt nok køre dørene af den med en Cadillac CTS-V.

Det ene ord tog det andet, og nu er det så kommet så vidt at der er fundet en bane og en dato. Så da “Maximum” Bob havde lettet på det låg, så kunne han lige så godt tilføje “… og du kan bare tag alle dine venner med…”

Nu er det så blevet til at den 29. Oktober på Monticello Motor Club i Monticello, New York, at General Motors selvbestaltede reklamemand Bob Lutz ruller ud på banen iført en standard Cadillac CTS-V og en sejersikker mine. Ved siden af ham kommer Wes Siler i en Jaguar XFR, han havde godt nok i første omgang satset på en AMG Mercedes, men er så kommet frem til at det er det yndefulde kattedyr der skal til for at vælte Cadillac-egoet.

Det er siden væltet ind hos General Motors med deltagerforslag, mere end 120 for at være nøjagtig, men så mange får nok ikke lov at være med, det er trods alt Cadillacs mediastunt. Så de er lige nu ved at skære deltagerfeltet ned til max en 10-20 stykker der passer ind i beskrivelsen som en konkurent til Cadillacs top performer, meeen en BMW M3/M5 eller en Porsche Panamera, eller noget Lexus er skam heller ikke ho-hum at stille op med.

Følg med på Cadillacs Blog

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, General Motors, Internationale Nyheder, Medier

Ferietid

Nu kalder de vilde landeveje på min familie, Buick’en og Campingsvognen, derfor vil denne blog holde pause en god uges tid. Jeg vil sætte denne blog på pause med et håb om at læserne vil bruge tiden på at gå ind på deres bank og hjælpe til i indsamlingen til fordel for Søren Colbe.

Søren Colbe bliver her interviewet til TV2 Øst

Søren Colbe bliver her interviewet til TV2 Øst

 Den tidligere formand for Daydreamers er blevet lam fra brystet af og ned efter et uheldigt styrt sidste år i sin baghave, ved styrtet brækkede Søren nakken.

Det danske hospitalsvæsen har nu opgivet Søren, og derfor er blandt andet hans to døtre gået ind i kampen om at få deres far sendt til USA, hvor der er håb om at de behandlinger de kan der ovre, vil give Søren et meget bedre liv end han har idag. Det vil koste omkring ½ million at sende Søren til behandling i USA, derfor blev der gjort ekstra meget ud af under Daydreamers meet i Tølløse, at få samlet nogle penge ind til Sørens sag.

Sørens ældste datter Stephanie har oprette Facebook gruppen “Hjælp vores far“, og et Konto nummer: 0521 196696, som der forhåbentlig er rigtig mange der benytter sig af.

TV2’s interview med Søren på træfpladsen i Tølløse, og deres besøg hjemme hos ham, kan ses på dette link: TV2east.dk

For at afslutte dette indlæg på en mere positiv note, så er her et link til mit fotoalbum med billeder fra nogle af sommerens træf. Take care!!

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder

Packard konceptbiler samles

Tony og Michele Hamers udemærkede Classic car blog der kan man læse nyheden om at på det store Fairfield County Concours d’Elegance i Westport, Conneticut vil de syv eneste Packard konceptbiler for første gang nogen sinde være samlet.

Det har heller ikke været den helt store opgave at finde dem, da seks af dem er i hænderne på Ralph Murano, Packard elskende bilsamler fra New Jersey, og da de på National Studebaker Museum i South Bend, Indiana hørte om at Ralph Murano ville møde op med de seks biler så sagde de at så ville de bringe den syvende så de alle ville være samlet.

1948 Packard Vignale

1948 Packard Vignale

 Den ældste af Packards konceptbiler er påbegyndt bygget hos Vignale i Italien tilbage i 1939, men grundet krigen ikke færdigjort før end i 1948. I krigsårene blev den gemt af vejen i Italien, men dukkede af mystiske veje op hos en brugtvognsforhandler i San Diego i 1953

1952 Packard Pan American

1952 Packard Pan American

 Den viste Pan American var Packard chief designer Richard Arbib’s egen bil, og restaureret blandt andet med en lakering magen til den oprindelige med indlagt 24 karats guld. Der blev faktisk oprindeligt bygget seks af denne smukke bil.

1952 Packard Macauley

1952 Packard Macauley

 Navnet henviser til Ed Macauley som var chef for designafdelingen hos Packard, og bilen blev bygget til ham. Den er udstyret med dels kompressor og noget så specielt som den første med vinduesvisker til bagruden.

1953 Packard Balboa

1953 Packard Balboa

 Det blev faktisk bygget hele to af denne konceptbil, og Ralph Murano ejer i dag dem begge to.

1954 Packard Panther

1954 Packard Panther

 Ralph Murano ejer også to af de oprindelige fire Parckard Panthers. Packard eksperimenterede i de år med glassfiber produktion, og derfor er denne prototype’s karrosse i dette materiale. Det er den berømte designer Richard Teague der står bag designet.

1955 Packard Request

1955 Packard Request

 Essentielt en standard Packard med Caribbean trim og glasfiberhjelm, og så naturligvis den lodret stående køler, der skulle føre tankerne tilbage til forne tiders storhed.

1956 Packard Predictor

1956 Packard Predictor

 Predictoren er den sidste Packard konceptbil inden firmaet måtte lukke og blev siden opslugt af Studebaker, Predictoren er den der normalt står på Studebaker museet i South Bend, Indiana.

Se mere om Fairfield County Concours d’Elegance på deres hjemmeside, og læs blandt andet om deres jagt på desl USA’s ældste Pontiac dels den Ældste Pontiac i den originale ejers hænder.

Vil man læse mere om Packard så har de på Classic blog en fin lille historisk gennemgang af mærket

1 kommentar

Filed under Arrangementer, Internationale Nyheder, Uafhænge mærker

Hvor har vi været hen’ du?

Som jeg skrev forleden så er der en del arrangementer der har trukket i nærværende blogskribent, og derfor er der ikke blevet fyldt i bloggen med samme interval som hidtil. Her følger lidt links til billeder fra de seneste arrangementer:

Klampenborg 2009

Klampenborg 2009

 Klampenborg Classic Autojumble var som sædvanlig en fornøjelig oplevelse med godt 700 køretøjer på plads, og en herlig blanding af gammel og lidt nyere

Billeder fra Klampenborg 2009

Statsminister og pandekagebagningsmester

Statsminister og pandekagebagningsmester

Det er første gang jeg har været til Græsted Veterantræf, men bestemt ikke sidste gang, her var en fantastisk blanding af alskens gammel mekanik. Vores alle sammens statsminister var der også, jeg lever i en lille enfoldig verden der fortæller mig at det helt sikkert er mit blog indlæg der har gjordt at han stillede op til at lave pandekager for spejderne.

Billeder fra Græsted Veterantræf

Fra de mindste til de største, der var noget for enhver smag

Fra de mindste til de største, der var noget for enhver smag

Der var lagt et kæmpe arbejde i årets Sjællandske afdeling af den motorhistoriske køredag, eller Klassisk Køredag som vi kalder den i Sorø. Det store arbejde gav dog bonus, med omkring 500 fremmødte køretøjer, vi fyldte både hovedgade, torvet og store dele af Sorø Akademi med gamle biler, motorcykler og knallerter.

Billeder fra Klassisk Køredag i Sorø

H.J. Beiers V12 Packard

H.J. Beiers V12 Packard

En hård uge blev afrundet i hyggelig atmosfære i Gavnø Slotspark til endnu en gang autojumble. Det var næsten de sædvanlige biler der var mødt frem, der var dog enkelt der skilte sig ud fra mængden, blandt andet en ekstremt fin Continental mk II fra 1956, og H.J. Beier’s fantastiske 1938 v12 Packard med karrosseri fra Gläser i Tyskland. Beier har købt bilen som skrot hos en hugger på Amager i 1960 for den formidable sum af kr. 550,-

Billeder fra Gavnø

Mere information om de enkelte arrangementer kommer i det nummer af Klassisk Bil & Mc der er kørt til trykkeren igår, og som derfor kommer ud til abonnenter lige om lidt (en anelse senere til kioskerne)

1 kommentar

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder

Ud i det blå

Har du lagt planer for hvad du skal på grundlovsdag? Hvis du ikke har, må jeg så ikke komme med en rigtig god ide?

For tredie år i træk afholdes på Grundlovsdag / Fars dag den 5. juni, en lang perlerække af veteranbilsarrangementer. Der er simpelthen ikke nogen undskyldning for at lade den gamle bil holde i garagen den dag, hvis der er en dag på året hvor den skal ud og rulle så er det den dag.

En blandet skare af entusiaster venter på dig

En blandet skare af entusiaster venter på dig

 I England har de haft en motorhistorisk køredag i mange år, de kalder den Drive it day og i år fandt den sted den 26. april over hele landet. Et væld af arrangementer støttet af den engelske pendant til Motorhistorisk Samråd,  Federation of British Historic Vehicle Club. 

I Sverige hedder paraplyorganisationen Motorhistoriska Riksförbundet, og deres Motorhistoriska Dagen ligger i år dagen efter vores, altså d. 6. juni, også der ovre er der en lang række af arrangementer at vælge i mellem.

I USA er de lige ved at varme op til den Collector Car Appreciation Day som senator John Tester fra Montana har forslået skal finde sted d. 1. juni over hele landet. Noget kunne dog tyde på at Tester har været lige en anelse for sent ude, men måske til 2010 

I Danmark er det Motorhistorisk Samråd der er bindeleddet mellem de forskellige arrangementer landet over. Der er dog ikke så meget at se på deres hjemmeside, det bedste du kan gøre er faktisk at trille ned i kiosken og erhverve dig et eksemplar af Klassisk Bil & Mc, der har en stor guide til de forskellige arrangementer den dag, sikkert et i nærheden af dig.

Rigtig mange klubber landet over laver madpakketure, cruisinger, og meget andet den dag. Eller de gør som man ser det med stor succes på Sjælland hvor de læner sig op ad nogle af de store etablerede arrangementer, og så laver en klubtur der til.

I al beskedenhed vil jeg meget gerne have lov at foreslå at din tur kører omkring et mægtigt veteranbilshow der forgår på Sjælland. Fire klubber med rødder i det Vestsjællandske, er gået sammen med Sorø Akademi og Sorø Erhvervsforening om at stable et af de mest besøgte køredagsarrangementer på benene den dag.

Dansk Veteranbil Klub, Sjællands Motorveteraner, Dalmose MC tur, og Veteranmotorcyklens venner er gået sammen om et arrangement der sidste år tiltrak  op imod 300 køretøjer til nogle hyggelige timer på den grønne plæne ved Sorø Akademi. Fra fire hjørner af Sjælland laver DVK’s lokale mødesteder ture til Sorø den dag, disse ture kan du læse meget mere om her.

Uanset hvordan du vælger at fejre grundlovsdag, så skal herfra lyde et ønske om en rigtig god tur.

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Danske Nyheder