Category Archives: Internationale Nyheder

Bossen er tilbage fra ferien

DAMN!! Det går altså ikke, jeg bliver nok nød til at tilføje endnu en Mustang version til denne blog.

Den C-Stripe kan få ens øjne til at løbe i vand!

I forbindelse med de klassiske racerløb på Laguna Seca i den forløbende weekend, der har Ford genoplivet navnet fra Super-Mustangen fra sidst-tresserne

Da jeg først faldt over de tidlige rygter om en kommende Boss 302, tænkte jeg, ”yearh right, another name tag!”, og billederne konfirmerede bare mine bange anelser, at Ford endnu en gang vil kaste deres i historiske aner i grams for ussel mammon, og tilbyde deres ikke helt købelystne kunder endnu en klistermærke version af deres ellers fine Ford.

Der findes også en action-video der ude med en Boss i den modsatte farvekombination, den må du sgu selv finde frem, den nægter jeg pure at fremvise her!!! Det er for øvrigt dejligt forfriskende at slippe for den selvfede tale, der som regel akkompagnerer denne her slags videoer, man har mulighed for at indtage motorbrummen og vindstøj uden at blive animeret til at købe… LOVE IT!

Efter hvad jeg har kunnet finde ud af siden ser det dog ud som om at jeg må pakke mine bange anelser væk og konstatere at de kan godt hvis de vil, producere en bil der ser ud til at leve op til forgængeren i stil og i overlegen performance.

2011, eller 12, versionen af Boss 302, byder sine legekammerater på en close-ratio 6 trins gearkasse med en hårdere kobling, så der er nogle solide tømmer at holde fats i når de 440 heste giver los, der er en udstødning der både går bagud og ud af siden, samt en 5-vejs justerbar undervogn. Der til en masse lul-lul som skålformede Recaro sæder, og specielle spoilere for og bag og ikke at forglemme de klassisk designede fælge i Minilite stil.

Velkommne tilbage Boss, der har været lidt kedeligt medens du har været væk, men nu ser det ud som om at vi skal have fyret lidt op under firmaet igen!

Speedhunters har flere fede billeder

Skriv en kommentar

Filed under Ford Motor Company, Internationale Nyheder

Investor søges

Sondergaard, siger du, den er da ikke amerikansk på nogen måde, er den ikke lidt fejlplaceret i denne blog?

Masser af midler søges

Ja der har du nok ret, jeg har været hele vejen rundt om produktet fra fynboen Ricky Søndergaard, og har kun kunnet lokalisere de tekniske komponenter fra en Pontiac Solstice, den der også er kendt på denne side af dammen som en Opel GT, så den må jeg arkivere under emnet patriotisme, på linje med Zenvo.

Firmaet Sondergaard præsenterede den lille Lotus/Donkervort lignende sportsvogn på Biler i Bella i 2008, og siden har der været lidt stille omkring projektet.

Nu er Sondergaard så gået på jagt efter investorer, og der har de taget utraditionelle midler i brug, idet at de har lagt firmaet investorjagt på 7 millioner dollars (eller mere?) ud på Ebay.

Ud fra Ebay annoncen kan man da læse at der er arbejdet lidt med ideen til denne danske superbil, da der nu er tale om en måske kommende diesel version, der skulle yde op imod 330 heste og give dig omkring 34 km/l i køreglæde retur.

For mere info tjek Ebay annoncen, ikke deres hjemmeside!

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, Internationale Nyheder, Uafhænge mærker

Giv dem flere Volt

Med vanlig sans for timing og selviscenesættelse udtalte General Motors chef Ed Whitacre jr. i dag at grundet den enorme efterspørgsel på den endnu ikke tilgængelige GM redningsplanke, el hybrid-bilen Chevrolet Volt, der vil de hæve produktionen i 2012 med 50 %

 

 Udtalelsen faldt da præsident Barrack Obama i dag besøgte Volt samlebåndet på Hamtramck fabrikken i Detroit. Uden blusel udtalte Whitacre:

“We are very proud to host the president of the United States where the future of the American auto industry is being built today”

Hvorpå Obama satte sig bag rattet af en Volt, der forinden var blevet godkendt af hans sikkerhedsstab, og trillede godt 3 meter i snegletempo, ”Pretty smooth” var den imponerende konklusion fra verdens mægtigste mand.

 Generalen har besluttet at der skal produceres 11.000 Volts fra nu og gennem 2011, men ind til videre har 73.000 ønsket at få tilsendt materiale om den nye hybrid bil.

 En Chevrolet Volt vil komme til at koste $41.000 i USA, eksklusive rabatter, den vil kunne køre knap 65 kilometer på en opladning, hvorefter den vil slå over på benzin, som på en tankfuld vil give knap 500 kilometer, den skal bruge omkring 4 timer til at lade batterierne helt op (240 volt)

Chevrolet Volt

 Via : Automotive news (Sub)

Se også : Elektricitet, den nye benzin

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder

Fra nul til ny på 60 dage

Jeg er 112% sikker på at jeg ikke er den eneste der total skudt i de gamle NASCAR racere. Jeg syntes at stilen er total blæret og bare tanken om at disse gamle kæmper har ræset om kap med hylende big block motorer og monsterdæk, kan give mig kuldegysninger og lyst til at bygge en ægte clone helt ned til den korrekte brændstofcelle og de fastboltede døre.

Roy Mayne i sin skarpe 427 NASCAR Impala

Man kunne selvfølgelig også bare have gjort som Shaun B. Coleman  fra Saratoga, CA, han slog til da der pludselig på ebay dukkede en mulighed op for at byde på en ægte NASCAR impala, et rigtigt ”barn find”, der havde været gemt væk i 30 år.

Sådan blev den udbudt på Ebay

Impala’en er en 65’er der oprindeligt er bygget af Tom Hunter og hans bror i 1965, og kørt i flere ræs hen over 1965 og 66 sæsonen of Roy Mayne. Sælgeren på Ebay havde konstateret at i en alder af 72 år så ville han nok ikke nå at komme i gang med den gamle racerbil, endsige nå at få den færdig. Trods et startbud på $500 så måtte køberen til slut slippe af med 16.600 dollars for projektet. Shaun Coleman og hans kammersjukker har besluttet sig for at det som ebaysælgeren ikke magtede, det kan de klare på 60 dage. Fra patineret vrag til buldrende racer på 60 dage!

Shaun B. Coleman er godt igang med det gennemgribende projekt

Om racerkører Roy Mayne kan man læse på legendsofnascar.com, han var født i 1935 i South Carolina, og hans bedste sæsoner var dem i 1965 og 66, hvoraf en fjerdeplads i Darlington løbet i 1965, blev hans bedste placering.

Man kan næsten fornemme hvordan jorden ryster under den

Den nye ejer af pragtstykket har tillige erhvervet sig et domænenavn og plads på blogudbyderen wordpress, så man kan klikke ind og følge den intense jagt på den sidste glatpolerede skrue til projektet. Se mere på www.nascarimpala.com

Via: Bring a trailer

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Generelt, Internationale Nyheder

R.I.P. Larry Watson

Den 20 juli mistede verden den ubestridte konge af pinstripping, custom lakering og andet godt fra den hylde, Larry Watson.

Et udsnit af Watsons arbejde

 Larry Watson blev født i 1939 og som 16 årig begyndte han at pinstripe. Det førte hen over tid til en meget produktiv karriere inden for dette felt.

I 1966 lagde han kortvarigtbejde på hylden og solgte sin da berømte shop, men han var snart tilbage igen, og står idag som en af de helt store.

Larry Watson døde efter i nogen tid at have kæmpet med kræft i hjernen. Nu har vi kun hans rullende kunstværker tilbage, han vil være mindet for evigt!

Skriv en kommentar

Filed under Generelt, Hot Rod, Internationale Nyheder

GM’s gynger og karruseller

Det går skidegodt hos generalen, de nye Camaroer og andre modeller fra GM sprøjter der ud af og der investeres i den ene fabrik efter den anden, ledigheden hos General Motors arbejderne er støt faldende, selv på finanskontoret har de travlt, det er med at tælle penge, det kan man i hvert fald læse forskelige steder.

Government Motors

Den nyeste chef allerøverst hos General Motors, Ed Whitacre, sagde forleden at GM nu ville betale de 6,7 milliarder dollars tilbage som de havde lånt af USA’s regering og af Canada, det er 5 år før fristen for tilbagebetaling. Ifølge Whitacre så skyldes den hurtige tilbagebetaling at de amerikanske forbrugere har købt så mange Chevrolet Malibu’s og Buick LaCrosse’s at det nu er muligt at betale før tid.

Den tror den republikanske senator Chuck Grassly alligevel ikke helt på. Han mener at GM bare har flyttet lidt rundt på de mange millioner de har lånt og kan derfor betale noget af det store lån tilbage. Han siger til CNS News at det ikke nødvendigvis er de flinke forbrugere der har spyttet alvorligt i kassen, men at GM har haft mulighed for at flytte rundt på pengene så tilbagebetalingen kommer fra resten af støtteordningen på 52 milliarder dollars fra den amerikanske regering og 9,5 milliarder fra den Canadiske. Selv efter denne hurtige tilbagebetaling skylder GM altså stadig 53,4 milliarder dollars væk.

Grassly har bedt om en redegørelse angående tilbagebetaling af pengene.

Lad mig afslutte med at citere Barrack Obama:

My commitment is to the American taxpayer. My commitment is to recover every single dime the American people are owed… We want our money back and we’re going to get it.

Der er et stykke vej endnu, Mr. Whitacre!

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder

Jay Leno under hammeren

Talkshow værten, komikeren, bilsamleren med meget mere, Jay Leno, har sat muligheden for et besøg i hans garage på auktion, og det går helt fint med samle bud ind.

"No worries!"

Charitybuzz er et auktionsite der samler penge ind til godgørende formål, ved at udbyde alt muligt der har relation til alverdens celebritys. Tag nu Jay Leno for eksempel, hvem har ikke altid godt kunne tænke sig at slentre gennem hans berømte bilsamling i hans enorme ”Big Dog Garage” i Los Angeles, nej vel? Det vindende bud på denne slentretur støtter således Robert F. Kennedys center for menneskerettigheder, så det er ikke kun dig der for noget ud af det.

”Big Dog Garage” er knap 1600 m2 fyldt med de mest fantastiske køretøjer, faktisk nok en af verdens mest bredspektrede samlinger, der samtidig bliver holdt klar til en køretur hvornår som helst at chefen har lyst til lige præcis det køretøj. Er du det mindste i tvivl om Mr. Leno’s kærlighed til det motoriserede så kan du jo kigge inden for på hans hjemmeside, der er flere timers god underholdning der inde.

I skrivende stund er der stadig knap 4 dage tilbage af auktionen, som nu er oppe på ca. $4000, en ikke helt ringe sum taget i betragtning af de restriktioner der følger med. Du må godt nok tage en ven med på besøget, men det skal foregå på en hverdag mellem kl. 10 og kl. 15, du må ikke tage billeder eller video, og… der er overhovedet ingen garanti for at du kommer til at snakke biler med Jay himself, det er nemlig slet ikke sikkert at han er til stede. Men held og lykke alligevel.

Via Classic Cars Blog

Skriv en kommentar

Filed under Auktioner, Internationale Nyheder

Deuce of Spades

Nu skulle det være ganske vist, der er endelig sat en dato for premieren på ”Deuce of Spades”

En Hot Rod film under udarbejdelse

Det er mange år siden at der sidst er set en rigtig Hot Rod film på det store lærred, men det ser ud som om at denne kunne få en rigtig biopremiere, og ikke bare skydes direkte til DVD skiverne. Det er i hvert fald hvad man kan læse på CrankandPistons blog.

”Deuce of Spades” er historien om Hot Rod pigen der finder et falmet gammelt brev i sin roadster. Hun beslutter sig for at finde ud af hvad øsen har været igennem i sit lange liv. Dette er indledningen til et skridt tilbage til de sorgløse 50’ere. Filmens føromtale lover os at såvel billede som lydsiden fuldt ud vil leve op til alles forventninger om en perfekt rejse tilbage i tiden.

Da det nok ikke er sandsynligt at ”Deuce of Spades” vil komme op i de danske biografer, så er det så heldigt at den også udkommer på DVD med det samme. DVD’en kan man forudbestille via Fuel Magazine, så der er ikke nogen undskyldning, det kan kun blive en lun Hot Rod sommer.

Nu vi er ved filmtemaet så vil jeg da lige nævne Et af de nye skud fra Zentropa. Det er filmen ”Original”, som har premiere d. 22. maj.

Er det ikke Steve McQueen?

”Original” har ikke det helst store biltema, men det skulle vist inkludere en cool Dejan Cukic der fører sig frem i en smuk ’68 Mustang Fastback, og hvis ikke det skulle være nok til at løse en billet, ja så er der nok ikke noget der virker.

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, Ford Motor Company, Hot Rod, Internationale Nyheder, Kunst

Med eller uden top?

Det ene øjeblik så er den klar, det næste så er den alligevel ikke. Så er den på igen, og straks så kan man forstå at det vil ALDRIG ske.

Det ser unægteligt ud som en topløs Camaro

 Men så lige pludselig i onsdags, på Camaros officielle fanside på Facebook, dukker der et par seriøse billeder op af en candyrød RS uden tag… Hvad sker der nu, er det rigtigt denne gang. Dine gæt kan være lige så gode som mine, da der ikke følger nogen forklaring med billederne.

Heldigvis er man ikke af den type der hopper i med begge ben på en hvilken som helst gang viral markedsføring, så jeg vil bare sidde her og savle ned i tastaturet.

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder, Medier

Båndsalat

  Hvor tit sker det ikke at man må konstatere at japanerne er først med det sidste, her er en nyhed om at de er sidst med det gamle. 

Et farvel til kassettebåndet

Det er wheels.ca der kan berette at 2009 versionen af Toyotas luksus mærke, Lexus, blev den sidste bil der leveredes med en kassettespiller i, og det er ganske vist. Jeg troede godt nok at den slags var kørt på museum for en del år siden, men Lexus køberne har åbenbart hængt ved lige til i år, hvor en ny Lexus leveres med en CD spiller i stedet for, de kan også lige nå det inden det også bliver håbløst umoderne. Wheels.ca bringer for radiohistorisk interesserede en lille gennemgang fra den første radio blev præsenteret i 1904, over Chevrolets første radio option først i tyverne, et option der fordyrede køretøjet med cirka 20 procent!!

 Første gang man selv fik mulighed for at vælge musikken i bilen, var i 1956 da Chrysler præsenterede pladespilleren. Men den store revolution i bilens musikanlæg kommer da vi får den nærmest udødelige 8 spors båndafspiller. Det vil sige udødelig fordi der var så mange af de gamle amerikanske biler der havde dem, deres teknik var alt andet end udødelig.

Skriv en kommentar

Filed under Generelt, Internationale Nyheder