Category Archives: Kunst

Weekendturen

Han: Skaa-at, var det ikke en noget med en lille smuttur ud af landet en weekend?

Hun: Jo da det lyder skam dejligt, hvor skal vi tage hen?

Han: Ja jeg havde tænkt måske til Stuttgart!

Hun: Øh Stuttgart, hvad sker der lige der?

Han: Jamen der er… der kan man… der har faktisk altid… det kunne være rigtigt hyggeligt, bare dig og mig!

Hun: Det tror jeg da du har ret i, skal jeg finde et sted at bo?

Han: Næ overlad du bare trygt alle detaljerne til mig, så skal jeg nok sørge for det!

Hun: Hvor er du altså fantastisk romantisk!

Til dig og den eneste ene!

 V8 Hotel i Stuttgart, fra Cardomain Blog via Hooniverse

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Generelt, Kunst

Nu stopper det fandme ! – part 3

I den, desværre uendelige, saga om bilismens svar på historien om babysælen og boldtræet, kommer endnu et kapitel om udryddelsen af klassiske biler i moderne tid, denne gang tager vores historie udspring i Hollywood.

For 217.ende gang har de placeret Nicholas Cage i en rolle som sammenbidt, fåmælt og skydegal hævner, så ved man da også hvad man får. Der bydes på eksplosioner, skyderier og bloddryppende lig i gaderne, når Cage går på jagt efter en sekt der har myrdet hans datter og bortført hendes lille barn. Filmen hedder Drive Angry og er en horror/thriller/road-movie, der er skudt i 3D.

Og hvad så, er man fristet til at spørge, det er der jo ikke noget revolutionerende i? Nej det kan du have ganske ret i, det er der så heller ikke i filmens sideeffekter, der for 217.ende gang handler om at smadre nogle muskelbiler. Som det fremgår at traileren her over, så efterlader Nicholas Cage sig også en stribe af smadrede klassikere, her i blandt en 69 Dodge Charger, en 63-64 Buick Riviera, og en 71 Chevelle.

Amber Heard og Chargeren

Kan vi da for helvede ikke snart få lidt respekt skabt om disse biler, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange der er gået til inklusive stuntbilerne, for slet ikke at snakke om hvor alle originaldelene er blevet af som de har pillet af bilerne under klargøringen til filmen, er de kørt på lossepladsen?

Det er muligt at jeg sidder halvvejs på den anden side af jorden, men jeg vil da gerne levere et telefonnummer til den lokale Toyotaforhandler, han vil sikkert hellere end gerne sælge en Camry til det her brug (indsæt ond-i-sulet smiley her)

Filmen har premiere til Februar 2011, må jeg have lov at anbefale en boykot!

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, General Motors, Kunst, Medier

Musikalsk bundskraber

Ja, ja men det ser sgu ud som om at den her blog den godt kunne komme op at køre igen efter blot et par hiv i håndsvinget. Nu melder spørgsmålene sig så, er der noget man er gået glip af? Ja nok en hel del, men hvor skal jeg starte?

Efter en lille rundtur gennem mine favorit-blogs så har jeg opdaget at på Hemmings Blog der har de nået bunden så det må være et udmærket udgangspunkt, så kan det jo kun blive bedre her fra!

Tra-la-la-lu-lala-laj

De har nemlig opdaget at i den canadiske provins New Brunswick, der er de i gang med at sætte historien om 70’ernes kuldsejlede sportsvognsprojekt, Bricklin, op som en musical, ja man tror det er løgn.

Det er Fredericton Playhouse og Theatre New Brunswick som sætter sagaen op, der er ingen oplysninger om detaljerne i plottet, men musicalen skal i lette toner beskrive et ikonisk øjeblik i Canadas historie som det hedder. Musicalen har premiere den 30. juli og løber frem til den 15. august hvis du er i det nabolag. Tjek ind på www.bricklinmusical.ca hvis du vil videre

De første af Malcom Bricklins sikkerhedsportsvogne trillede ud af fabrikken med AMC 360 motorer i 1974, siden gik man over til at bruge Fords velafprøvede 351 windsor, så det har nok ikke været teknikken der har skræmt kunderne. Det var måske mere det, fra nogle vinkler, lidt aparte design, og det at der var problemer med at få mågevinge dørene til at lukke, og i nogle tilfælde åbne, når ejeren havde planer om det. Det hjalp heller ikke meget på renommeet at der altid var problemer med overophedning

Fakta er at der kun blev produceret 2854 styks, inklusive de der blev samlet af de forhåndenværende dele efter fabrikken lukkede i 1976. Man regner med at der på verdensplan eksisterer omkring 1500 Bricklins, enkelte i Europa.

De mange der skød penge i projektet, har ikke fået meget ud af det, men nu kan de da få sig en lille melodi de kan fløjte med på.

Skriv en kommentar

Filed under Arrangementer, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, Kunst

Deuce of Spades

Nu skulle det være ganske vist, der er endelig sat en dato for premieren på ”Deuce of Spades”

En Hot Rod film under udarbejdelse

Det er mange år siden at der sidst er set en rigtig Hot Rod film på det store lærred, men det ser ud som om at denne kunne få en rigtig biopremiere, og ikke bare skydes direkte til DVD skiverne. Det er i hvert fald hvad man kan læse på CrankandPistons blog.

”Deuce of Spades” er historien om Hot Rod pigen der finder et falmet gammelt brev i sin roadster. Hun beslutter sig for at finde ud af hvad øsen har været igennem i sit lange liv. Dette er indledningen til et skridt tilbage til de sorgløse 50’ere. Filmens føromtale lover os at såvel billede som lydsiden fuldt ud vil leve op til alles forventninger om en perfekt rejse tilbage i tiden.

Da det nok ikke er sandsynligt at ”Deuce of Spades” vil komme op i de danske biografer, så er det så heldigt at den også udkommer på DVD med det samme. DVD’en kan man forudbestille via Fuel Magazine, så der er ikke nogen undskyldning, det kan kun blive en lun Hot Rod sommer.

Nu vi er ved filmtemaet så vil jeg da lige nævne Et af de nye skud fra Zentropa. Det er filmen ”Original”, som har premiere d. 22. maj.

Er det ikke Steve McQueen?

”Original” har ikke det helst store biltema, men det skulle vist inkludere en cool Dejan Cukic der fører sig frem i en smuk ’68 Mustang Fastback, og hvis ikke det skulle være nok til at løse en billet, ja så er der nok ikke noget der virker.

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, Ford Motor Company, Hot Rod, Internationale Nyheder, Kunst

Aprilsnart

Lige her inden marts rinder ud, og vi skal se frem imod en hel dag med gakkede og gale nyheder, der vil jeg tillade mig at præsentere min version. Værsgo at omdele blandt venner og fjender som den rene skinbarlige sandhed på en 1. april

"Forhandleren sagde at der gik noget galt på fabrikken"

Jeg er diehard fan af Schweitseren Marc’s blog, Lowtech. Det er ikke fordi han poster så meget men når der falder lidt guldkorn af er det absolut værd at klikke ind på. En af Marcs nyskabende ideer er at photoshoppe gamle salgsannoncer, så de indeholder klassiske amerikanerbiler fra halvtredserne, men blot sænket og choppet i rigtig custom stil.

Hans idé har jeg brugt til at skabe mine egne versioner, indtil videre er det blevet til en brutalt sænket 50’er Ford, en 56 Mercury, en Volvo 444, og så en familiefar der stolt foreviger hele familien foran sin nyhvervede Desoto der både er sænket og choppet. Der ud over har jeg bearbejdet et par gamle Ford reklamefotos. Se mere her på denne side.

Med sådan en Ford ville der have været kø hos forhandleren

En anden måde at fordreje virkeligheden på er at prøve at nytænke kombinationer af de bilmodeller vi kender. Prøve at tænke lidt længere frem end Detroits designere gjorde det, med et ”Hvad nu hvis…”

Tag for eksempel Chevrolets klassiske top of the line stationscar, Nomad som kom frem i 1955. Det havde faldet mere naturligt om den eksklusive wagon havde havnet iblandt Buicks modelserier, så ville resultatet have set cirka sådan her ud.

Så meget smukkere end en Chevrolet Nomad

 Hvis nu såfremt ifald at Corvette designerne havde haft mulighed for at se frem i tiden, så ville de kunne se hvor smukt et resultat der ville være kommet ud af at taglinjen på 1963 til 67 modellerne allerede kom på banen i 1962, dette her ville i så fald have været resultatet.

Hvorfor tænkte de ikke på det her?

Har du lyst til mere af den skuffe, så kig inden for her.

Men ellers så pas på der ude, det er ikke alt der bliver serveret for dig der indeholder næring

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Kunst

Juhuuu-Tube

Søndag d. 14. februar var det 5 år siden at Chad Hurley, sammen med to andre tidligere ansatte ved Pay-Pal registrerede domænenavnet Youtube, så i anledningen af deres 5 års dag havde jeg gået og planlagt denne lille kavalkade. Godt nok er fødselsdagen en anelse overskreden, men hva’ pokker derfor kan man jo godt bruge et par timers underholdning på en frosen søndag i Februar.

Der skal ikke herske nogen tvivl om youtubes indflydelse på bilismens historieskrivning, i nogle tilfælde er det nok blevet til at noget af historien skal skrives om efterhånden som vandrehistorier bliver udskiftet med hard facts i form af levende billeder.

Lad mig derfor starte kavalkade med et kig tilbage til NHRA’s dragracing sæson i 1958. For at illustrere hvor gammel en film der er tale om behøver man bare vente til de først ord kommer ud af højtalerne… “Detroit – The automotive capitol of the world” … hmmm… tja..!

På samme måde kan man se film der viser de gamle NASCAR sæsoner, som denne der med billeder fra 1960’erne, og indklippet tekst viser udviklingen i denne brutale motorsport.

Nå men vi kan jo ikke blive ved med at hænge i fortiden, selv om det vel egentlig er derfor vi er lige her, derfor må vi se fremad, og gerne så langt frem som muligt.

Her hjemme kan vi også være med når nostalgien skal fejres, som disse to videoer fra TheMustangMan82, som har fundet gode kopier af DR udsendelsen Masser af Chrom der for mange var startskudet til en uudslukkelig interesse.

Jeg kan naturligvis ikke lave sådan en kavalkade uden at nævne en produktion jeg selv har taget del i. ‘Kæft hvor har vi snart sagt mange gange at vi skulle lave en to’er!

Inden vi forlader rolige Danmark og kaster os videre ud i det vilde og vovede youtubeland, så er her en lille hilsen fra Nelson Racing Engines, som jeg faldt over for nogen tid siden. Han præsenterer her en imponerende 1750 hestes (ettusindesyvhundredeoghalvtreds!) dobbelt-turbo, smallblock 69 Camaro, som han siger er på vej til Danmark, tillykke med den hvem du end er?

Hovedingredienserne i Youtube videoerne, er jo ellers musikvideoer, det er reklamer, og generel fladpandet opførsel. Uden musik går det ikke, så lad os tage den først. Du kan selv søge på dine favorits bands, og du kender sikkert også et par stykker hvor din favoritbil er med i, så lad mig komme med et par af de mere alternative.

Oak Ridge Boys sætter tingene på spidsen med denne, lad mig citere: “Its hard to be cool behind the wheel of a eight passenger automobile” 🙂

I den helt anden ende af skalaen er her en folk kreative unge mennesker der spiller på en Jeep !

Nå det er vist tid til en reklamepause

“That thing got a Hemi in it?” som de sagde på TV skærmene i 2004, kostelig siger jeg bare 🙂

Den oprindeliges popularitet affødte selvfølgelig nogle stykker mere, men det her er selvfølgelig også et par år før det går op for industrien at der ikke er meget grønt image over en Hemi truck, og at det kunne gå hen og blive nødvendigt at have.

Nå nu skal man jo ikke skylde hele skylden på PR gutterne hos Dodge, de gør fandme et godt stykke arbejde, se bare deres indsats i forbindelse med årets Superbowl finale, RESPEKT!

Hvordan pokker det er lykkedes at sælge nogle Camaroer med reklamer som ovenstående, og med hjælp fra denne her, det fatter jeg ikke!

Mustang gutterne dem nævner jeg slet ikke i den forbindelse, for det første er det jo ikke til at hitte rede i alle de forskellige modeller, for det andet så har jeg nogle stykker der passer ind i kategorien Fladpandet Opførsel.

Som ham ungersvenden her der får lov at starte farmands splinternye 07 Mustang op medens den holde i indkørselen, og alle gutterne er der for at se de nye vidunder. Problemet er ikke bare at knægten er dum som en skovl, han er ikke så forfærdelig skarp på det der med manuelt gear!

Apropo Skovl og Mustangejere, spol frem til 0:37, hvis du heller ikke kan tåle at se det første halve minut af denne video.

Tsk, tsk… Nogle unge mennesker har aldrig været heldige fra fødslen. Så er denne unge man som forventer den fedeste gave på sin 16 års fødselsdagsgave af sine forældre. Og hvad mon de giver han når de selv er indehavere af en Topkick, en Hummer og en Challenger SRT8? Lad mig sige det sådan her… Det går ikke helt som han havde planlagt.

Youtube er et af verdens kendeste varemærker, der er millioner og atter millioner af video der ude, så jeg kan lige så godt stoppe her for ellers bliver jeg jo aldrig færdig, jeg vil dog slutte med et eksempel på hvad Youtube godt kan vise, hvis fotografen har evnerne. Gør dig selv den tjeneste at hoppe til verisonen direkte hos Youtube og vælg så 720P HD kvalitet i menuen under videoen, og fuld skærm yderst til højre. Læn dig tilbage og drej højtalerknappen op på max.

Et forsinket tillykke med den halvrunde dag, det bliver sjovt at se hvad fem år mere kan gøre?

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Chrysler Corporation, Danske Nyheder, Dragracing, Ford Motor Company, Gamle nyheder, General Motors, Internationale Nyheder, Kunst, Medier

Hvis du vil videre?

Syntes du det her bare er rigtigt fedt, man samler små bider af information op med et par klik med en mus, og bliver ellers underholdt med det skrevene ords magi, krydret med et enkelt billede eller to. Hvis der ikke er noget bedre end det, så læn dig tilbage sæt nye batterier i musen, for her kommer en liste der bør være i en hver entusiastisk nyhedsfeed.

Skal jeg nævne en blog der dækker det hele, der er helt og aldelse uundværlig, og servere det dejligt ukompliceret og med en kærlig til emnet uden lige, så er det Hemmings Auto Blog. Der eraldrig en kedelig dag med Hemmings i nyhedslæseren, tag nu et indlæg i deres “four links”-serie fra den 26/12-09 som et eksempel. I en og samme post noget om en mystisk aerodynamisk tysk bil fra 30’erne, noget om en ukendt mexicansk lastbil fra 1992, begyndelsen på Rat rod bevægelsen, eller noget om motorcykel hillclimb i Australien!

Fra Hemmings Auto Blog

En anden af mine topfavoriter er Deans Garage. Der går desværre lidt lang tid imellem at Gary Dean Smith opdaterer sin blog, men når han gør er man nød til at afsætte et par timer i hans selskab.

Gary D. Smith har været ansat ved GM’s designstudier, og når han udfolder sine skriveværktøjer og fortæller om de gode gamle dage. Så henter man frisk kaffe og kiks, sætte sig pænt til rette, og følger med i beretningen om en svunden tid.

Et eksempel er fra 15. december hvor Gary D. Smith giver os indsigt i udviklingen af Pontiacs intermediate modeller i 1973, med et udpluk af egne forkastede design ideer, og med billedemateriale der ikke før er offentliggjort.

Fra Deans Garage

 Er man typen der ikke kan leve uden at vide hvad de mon går rundt og roder med i Detroit og omegn, og gør det ikke noget at det bliver serveret med løg på, sådan at det kradser lidt når det glider ned, så skal man klikke ind på The Truth About Cars.

For staben bag TTAC der er der ikke nogle hellige køer, alle der opfører sig uanstændigt overfor billismen bliver ganske enkelt mejet ned i en byge af ikke særlig pænt indpakkede ord. Hvis de ikke selv gør det på det rigtige TTAC’ske måde, så har de et enorm trofast publikum der hellere end gerne tager fat om nælens rod, så man slet ikke fatter sagernes rodede sammenhæng.

TTAC gutterne har selvfølgelig den største respekt for mediet, og udviser stor proffesionalisme, derfor vejer deres meninger også så tungt når man søger oplysninger om virkeligheden i bilindustrien. Et udemærket eksempel på hvordan man gerne udleverer en mand som GM boss Bob Lutz, er et indlæg fra d. 17/12-09, om den store dag da det gik op for ham at chrom var fedt!

Mit ejet forslag til et TTAC logo - Det vandt ikke 🙂

 Gider man ikke surfe rundt til den ene blog efter den anden for at få sin daglig indsprøjtning af nyheder der rører en, så kan man nøjes med Bangshift.com. De gutter serverer en fornøjelig blanding af race, nyt fra Detroit, udstillingsnyt, lidt godt udvalg fra nettets skumle afkroge og alt muligt der imellem.

Typisk for en Bangshift historie er denne fra forleden, om en dragracer fra Illinois der har fået et nærmest uanstændigt fedt tilbud fra Sheik Khalid bin Hamad al-Thani. Den slags små hyggelige historier er rygraden i en blog jeg altid tjekker ud som en af de første.

Hosslers Camaro er på vej til Quatar, siger Bangshift

 Jeg vil lige slutte af med et stribe af de mere perifære i mit blog univers. Der er lidt længere mellem de bilrelaterede indlæg, men ikke desto større er glæden når det dukker op, til gengæld så står den på max på nostalgiskalaen hos alle tre.

Tag nu f. eks. If Charlie Parker Was a Gunslinger,There’d Be a Whole Lot of Dead Copycats, ja det hedder bloggen faktisk de kasster sig ud i de mest halsbrækkende øvelser i katagorisering i indlæg, det er mig en gåde hvordan kan have styr på de mange kategorier, f.x deres Twilight of the dreamboats serie, fantastisk grufuldt.

Twillight of the dreamboats #22

 Så er der trods alt lidt hyggeligere hos Joe Sherlock, han har flere blogs at vælge imellem når han skriver sine ofte lange og altid gode indlæg. den bilrelaterede hedder View thru the windshield, og trods den bilrelaterede overskrift så falder den ofte helt uden for emnet og helt over i nostalgien, men det er jo kun hyggeligt.

I et indlæg fra 7. december satte Joe Sherlock hyggen i højsædet med en række citater fra forne tiders avisoverskrifter, for eksempel denne fra N. Y. Times 1958 :

The Edsel was introduced as a 1958 model. New York Times headline from the same year: “At present, the Arctic ice pack is melting away fast. Some estimates say that it is 40 per cent thinner and 12 per cent smaller than it was fifteen years [ago].

Et udsnit af Joe Sherlocks modeljernbane

 Jeg vil slutte den runde i internettets blogverden, med en mavelanding i Danmark. Redaktøren på Steampunk.dk kalder sin blog for en pose blandet internet. Og blandet er det, en god portion hænger ud på den teknologiske hylde, dog med en snert af velkendt mekanik. Det er som om at redaktøren har en hvis forkærlighed for sovjettidens levevis, og Københavnske spir og noget med noget der kan flyve… ja og så alt muligt, og især umuligt, der imellem.

I et indlæg fra 13. december får nostalgien lov at løbe frit ud over prærien med et indlæg om General Motors pavilion på verdensudstillingen  New York i 1939 – 40. Begrav dig selv i Steampunks velskrevene historie om Norman Bel Geddes fremtidsdrøm, det er kræs!

Fra Steampunk.dk

 Med det fundament er vi vist klar til at tage hul på et nyt årti.

 Tak for det første år, det var hyggeligt. Jeg håber at du kan bruge gaverne her over, de kan ikke byttes, men i næste uge ser de med garanti helt anderledes ud!

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Generelt, Kunst, Medier

NEEEEJJJ!!!

Tirsdag i denne uge nedbrændte Cae Dai 50’s Museum totalt, beretter BBC News. En sindsforvirret mand satte ild til den store samling af alskens herligt isenkram fra de gode gamle dage, sidst på aftenen den 1. december.

Resterne af en 1953 Cadillac convertible

 50’er museet i den lille engelske by Denbigh, husede en imponerende samling af ting fra perisoden lige efter krigen og op til slutningen af halvtredserne. Blandt mange rare sager som ejer Sparrow Harrison har samlet gennem årene var mnage gamle plakater, magasiner, legetøj og også en flot samling på 12 gamle køretøjer.

Museets stolthed er en gammel engelsk lastbil som blev benyttet under det store togrøveri. Man antager at den kan reddes selv om den har en del brandskade. Desværre kan man ikke sige det samme om museets 1953 Cadillac, eller den 1950 Chrysler Windsor der begge led en krank skæbne i flammerne, sammen med en lang række andre køretøjer.

Fra før det gik helt galt for den stakkels Cadillac

 Flickr-bruger Deathwaves skød en del billeder fra museet i februar og marts sidste år, så det er nok den eneste måde man nu kan komme til at se museet på, sammen med museets hjemmeside.

The Daily Post kunne idag fortælle at Sparrow Harrison har været på stedet for at besigtige skaderne som han anslår til at løbe op i ca. £100.000. Bilerne var ikke forsikrede, kun bygningerne. Politiet har arresteret en 46 årig mand, og anklager ham for ildspåsættelsen.

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, General Motors, Internationale Nyheder, Kunst

Mindre godt

Med disse to nostalgiske billeder vil jeg opfordre dig til at kigge ind på Michael Paul Smiths Blog: carrosantigos.wordpress.com

final-speed-shop1

Den lokale speed-shop, årgang 1962

carros_antigos_00112

Turistbillede fra sidst i fyrrerne, notér den imponerende campingvogn!

Billeder findes blandt andet i dette indlæg, og i dette. Go ahead, der venter dig en lille overraskelse!?

Via Hemmings

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Generelt, Kunst

Vi det forenede bilfolk…

Smithsonian museet i Washington DC, hænger Mike Wilkins værk fra 1987 “Preamble”
Preamble - 1987 af Mike Wilkins

Preamble - af Mike Wilkins 1987

Mike Wilkins, en kunstner fra North Carolina, fejrede i 1987 forfatningens 200 års jubilæum ved at oversætte forordet til forfatningen til nummerpladesprog og bestille en plade i hver af amerikanske stater.

For dem der ikke er så gode til nummerplade sprog der lyder forordet til USA’s forfatning sådan her :

We the People of the United States, in Order to form a more perfect Union, establish Justice, insure domestic Tranquility, provide for the common defence, promote the general Welfare, and secure the Blessings of Liberty to ourselves and our Posterity, do ordain and establish this Constitution for the United States of America.

Som sagt hænger det originale værk på Smithsonian, men reproduktioner kan købes som plakater f.eks på allposters.com, måske en oplagt gave ide til den rigtige.

Via Ordinary Finds

Skriv en kommentar

Filed under Kunst