Category Archives: Hot Rod

R.I.P. Larry Watson

Den 20 juli mistede verden den ubestridte konge af pinstripping, custom lakering og andet godt fra den hylde, Larry Watson.

Et udsnit af Watsons arbejde

 Larry Watson blev født i 1939 og som 16 årig begyndte han at pinstripe. Det førte hen over tid til en meget produktiv karriere inden for dette felt.

I 1966 lagde han kortvarigtbejde på hylden og solgte sin da berømte shop, men han var snart tilbage igen, og står idag som en af de helt store.

Larry Watson døde efter i nogen tid at have kæmpet med kræft i hjernen. Nu har vi kun hans rullende kunstværker tilbage, han vil være mindet for evigt!

Skriv en kommentar

Filed under Generelt, Hot Rod, Internationale Nyheder

Deuce of Spades

Nu skulle det være ganske vist, der er endelig sat en dato for premieren på ”Deuce of Spades”

En Hot Rod film under udarbejdelse

Det er mange år siden at der sidst er set en rigtig Hot Rod film på det store lærred, men det ser ud som om at denne kunne få en rigtig biopremiere, og ikke bare skydes direkte til DVD skiverne. Det er i hvert fald hvad man kan læse på CrankandPistons blog.

”Deuce of Spades” er historien om Hot Rod pigen der finder et falmet gammelt brev i sin roadster. Hun beslutter sig for at finde ud af hvad øsen har været igennem i sit lange liv. Dette er indledningen til et skridt tilbage til de sorgløse 50’ere. Filmens føromtale lover os at såvel billede som lydsiden fuldt ud vil leve op til alles forventninger om en perfekt rejse tilbage i tiden.

Da det nok ikke er sandsynligt at ”Deuce of Spades” vil komme op i de danske biografer, så er det så heldigt at den også udkommer på DVD med det samme. DVD’en kan man forudbestille via Fuel Magazine, så der er ikke nogen undskyldning, det kan kun blive en lun Hot Rod sommer.

Nu vi er ved filmtemaet så vil jeg da lige nævne Et af de nye skud fra Zentropa. Det er filmen ”Original”, som har premiere d. 22. maj.

Er det ikke Steve McQueen?

”Original” har ikke det helst store biltema, men det skulle vist inkludere en cool Dejan Cukic der fører sig frem i en smuk ’68 Mustang Fastback, og hvis ikke det skulle være nok til at løse en billet, ja så er der nok ikke noget der virker.

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, Ford Motor Company, Hot Rod, Internationale Nyheder, Kunst

Op af mulden

Hvordan efterfølger man en post med superbilen Zenvo? Den er svær, så det bedste man kan gøre er at starte helt forfra, helt nede fra rødderne, tilbage til det som de firehjulede egentlig er… et værktøj!

Chip Foose versionen af en traktor

Hot Rod byggernes amerikanske svar på Per Arnoldi, Chip Foose, fik til opgave at bygget en hot rod version af en John Deere 4020 fra 1970.Foose er gået til den med krum hals, og resultatet har da også flere typiske Foose karaktertræk, hvor de frække udstødningsrør og de smukke kromlister på siden er de første ting der springer i øjnene. Hele traktoreren er dog gennemarbejdet, og ikke mange ting ud over chassiset har den tilfælles med den gamle landbrugsmaskine. Foose har brugt de gamle racerbiler fra 30’erne som inspiration til sin John Deere, og har derpå tilføjet sine egne glatte linjer.

 Foose offentliggjorde det færdige resultat forleden, og nu skal den turnere rundt i USA inden der er en heldig bondeknold der efter lodtrækning kan sætte sig i sadlen.

 Via Machinefinder

Skriv en kommentar

Filed under Generelt, Hot Rod

Byttehandel: haves: Højre arm ønskes: Nosser!

Hvor ville man bare gerne en gang imellem give fanden i det hele, og gøre som det passede en selv, og ikke som det passede banken/konen/chefen/MhS/vennerne/min mor eller hvem der nu kunne tænke sig, der havde en ide om hvordan verden er skruet sammen. Havde jeg det der skulle til så var Jeff “Nimrod” Aldrich lige nu ved at skubbe sin 32’er ind i 20 fods container lige nu med Denmark som destination.

Sådan skal sådan en skæres

Sådan skal sådan en skæres

 Ovre på The H.A.M.B. har Nimrod lige sat sin fantastiske 32 Ford hot rod til salg, og den sidder lige i skabet.

Jeg har ikke nogen som helst forstand på hot rod priser, men jeg ved at de her billeder er alt der behøves for at en voksen mand kan kaste alle hæmninger og begive sig ud i et nyt liv som samfundsnedbrydende forbryderspire.

$29.000 er prisen som Nimrod forlanger for sit rullende kunstværk.  Til den pris får man en ægte hot rod, med en ægte baggrundshistorie, med ægte 100.000 miles på tælleren og et liv i medgang og modgang for den gamle 32’er stålkarrosse igennem de sidste 20 år. kort sagt med ægte patina!

Perfekt

Perfekt

En 460 Big block Ford hviler mellem 32 Ford rammeskinnerne, det er måske en anelse for nyt til at være optimalt,men det kører sikkert fortrinligt. Den 4 trins manuel gør sikkert den lille roadster til et ikke helt ufarligt legetøj, især i kombination med ’40 Ford bremserne og en opsætning diagonaldæk, men det skal jo være sådan for pokker, helt ude på kanten af overdrevet.

I mine øjne der kan det bare ikke gøres bedre

I mine øjne der kan det bare ikke gøres bedre

 Den Duvall-agtige forude, masser af louvers, den gamle California plade, coveret over passagerersædet, stålfælgene, alt er i mine tanker præcis som de skal være for at den rigtige stemning er indtruffet. Når det så oven i købet kombineres med at det er et levende produkt af det den har været igennem de sidste mange mange kilometer, så er alle elementer til stede.

Havde jeg kuglerne, både den ene og den anden slags, så ville dette så afgjort have været “The Goode 1”

Tillæg (29-3-2010 kl. 08.11) Se venligst nedenstående kommentarer. Naturligvis er her tale om en 28-29 karrosse og ikke en 32’er, som jeg oprindeligt har opfattet den som værende. Tak til Lars Friborg for at sætte mig til vægs her 🙂

3 kommentarer

Filed under Ford Motor Company, Hot Rod, Internationale Nyheder