Nu stopper det fandme ! – part 3

I den, desværre uendelige, saga om bilismens svar på historien om babysælen og boldtræet, kommer endnu et kapitel om udryddelsen af klassiske biler i moderne tid, denne gang tager vores historie udspring i Hollywood.

For 217.ende gang har de placeret Nicholas Cage i en rolle som sammenbidt, fåmælt og skydegal hævner, så ved man da også hvad man får. Der bydes på eksplosioner, skyderier og bloddryppende lig i gaderne, når Cage går på jagt efter en sekt der har myrdet hans datter og bortført hendes lille barn. Filmen hedder Drive Angry og er en horror/thriller/road-movie, der er skudt i 3D.

Og hvad så, er man fristet til at spørge, det er der jo ikke noget revolutionerende i? Nej det kan du have ganske ret i, det er der så heller ikke i filmens sideeffekter, der for 217.ende gang handler om at smadre nogle muskelbiler. Som det fremgår at traileren her over, så efterlader Nicholas Cage sig også en stribe af smadrede klassikere, her i blandt en 69 Dodge Charger, en 63-64 Buick Riviera, og en 71 Chevelle.

Amber Heard og Chargeren

Kan vi da for helvede ikke snart få lidt respekt skabt om disse biler, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange der er gået til inklusive stuntbilerne, for slet ikke at snakke om hvor alle originaldelene er blevet af som de har pillet af bilerne under klargøringen til filmen, er de kørt på lossepladsen?

Det er muligt at jeg sidder halvvejs på den anden side af jorden, men jeg vil da gerne levere et telefonnummer til den lokale Toyotaforhandler, han vil sikkert hellere end gerne sælge en Camry til det her brug (indsæt ond-i-sulet smiley her)

Filmen har premiere til Februar 2011, må jeg have lov at anbefale en boykot!

Musikalsk bundskraber

Ja, ja men det ser sgu ud som om at den her blog den godt kunne komme op at køre igen efter blot et par hiv i håndsvinget. Nu melder spørgsmålene sig så, er der noget man er gået glip af? Ja nok en hel del, men hvor skal jeg starte?

Efter en lille rundtur gennem mine favorit-blogs så har jeg opdaget at på Hemmings Blog der har de nået bunden så det må være et udmærket udgangspunkt, så kan det jo kun blive bedre her fra!

Tra-la-la-lu-lala-laj

De har nemlig opdaget at i den canadiske provins New Brunswick, der er de i gang med at sætte historien om 70’ernes kuldsejlede sportsvognsprojekt, Bricklin, op som en musical, ja man tror det er løgn.

Det er Fredericton Playhouse og Theatre New Brunswick som sætter sagaen op, der er ingen oplysninger om detaljerne i plottet, men musicalen skal i lette toner beskrive et ikonisk øjeblik i Canadas historie som det hedder. Musicalen har premiere den 30. juli og løber frem til den 15. august hvis du er i det nabolag. Tjek ind på www.bricklinmusical.ca hvis du vil videre

De første af Malcom Bricklins sikkerhedsportsvogne trillede ud af fabrikken med AMC 360 motorer i 1974, siden gik man over til at bruge Fords velafprøvede 351 windsor, så det har nok ikke været teknikken der har skræmt kunderne. Det var måske mere det, fra nogle vinkler, lidt aparte design, og det at der var problemer med at få mågevinge dørene til at lukke, og i nogle tilfælde åbne, når ejeren havde planer om det. Det hjalp heller ikke meget på renommeet at der altid var problemer med overophedning

Fakta er at der kun blev produceret 2854 styks, inklusive de der blev samlet af de forhåndenværende dele efter fabrikken lukkede i 1976. Man regner med at der på verdensplan eksisterer omkring 1500 Bricklins, enkelte i Europa.

De mange der skød penge i projektet, har ikke fået meget ud af det, men nu kan de da få sig en lille melodi de kan fløjte med på.

Aprilsnart

Lige her inden marts rinder ud, og vi skal se frem imod en hel dag med gakkede og gale nyheder, der vil jeg tillade mig at præsentere min version. Værsgo at omdele blandt venner og fjender som den rene skinbarlige sandhed på en 1. april

"Forhandleren sagde at der gik noget galt på fabrikken"

Jeg er diehard fan af Schweitseren Marc’s blog, Lowtech. Det er ikke fordi han poster så meget men når der falder lidt guldkorn af er det absolut værd at klikke ind på. En af Marcs nyskabende ideer er at photoshoppe gamle salgsannoncer, så de indeholder klassiske amerikanerbiler fra halvtredserne, men blot sænket og choppet i rigtig custom stil.

Hans idé har jeg brugt til at skabe mine egne versioner, indtil videre er det blevet til en brutalt sænket 50’er Ford, en 56 Mercury, en Volvo 444, og så en familiefar der stolt foreviger hele familien foran sin nyhvervede Desoto der både er sænket og choppet. Der ud over har jeg bearbejdet et par gamle Ford reklamefotos. Se mere her på denne side.

Med sådan en Ford ville der have været kø hos forhandleren

En anden måde at fordreje virkeligheden på er at prøve at nytænke kombinationer af de bilmodeller vi kender. Prøve at tænke lidt længere frem end Detroits designere gjorde det, med et ”Hvad nu hvis…”

Tag for eksempel Chevrolets klassiske top of the line stationscar, Nomad som kom frem i 1955. Det havde faldet mere naturligt om den eksklusive wagon havde havnet iblandt Buicks modelserier, så ville resultatet have set cirka sådan her ud.

Så meget smukkere end en Chevrolet Nomad

 Hvis nu såfremt ifald at Corvette designerne havde haft mulighed for at se frem i tiden, så ville de kunne se hvor smukt et resultat der ville være kommet ud af at taglinjen på 1963 til 67 modellerne allerede kom på banen i 1962, dette her ville i så fald have været resultatet.

Hvorfor tænkte de ikke på det her?

Har du lyst til mere af den skuffe, så kig inden for her.

Men ellers så pas på der ude, det er ikke alt der bliver serveret for dig der indeholder næring

Juhuuu-Tube

Søndag d. 14. februar var det 5 år siden at Chad Hurley, sammen med to andre tidligere ansatte ved Pay-Pal registrerede domænenavnet Youtube, så i anledningen af deres 5 års dag havde jeg gået og planlagt denne lille kavalkade. Godt nok er fødselsdagen en anelse overskreden, men hva’ pokker derfor kan man jo godt bruge et par timers underholdning på en frosen søndag i Februar.

Der skal ikke herske nogen tvivl om youtubes indflydelse på bilismens historieskrivning, i nogle tilfælde er det nok blevet til at noget af historien skal skrives om efterhånden som vandrehistorier bliver udskiftet med hard facts i form af levende billeder.

Lad mig derfor starte kavalkade med et kig tilbage til NHRA’s dragracing sæson i 1958. For at illustrere hvor gammel en film der er tale om behøver man bare vente til de først ord kommer ud af højtalerne… “Detroit – The automotive capitol of the world” … hmmm… tja..!

På samme måde kan man se film der viser de gamle NASCAR sæsoner, som denne der med billeder fra 1960’erne, og indklippet tekst viser udviklingen i denne brutale motorsport.

Nå men vi kan jo ikke blive ved med at hænge i fortiden, selv om det vel egentlig er derfor vi er lige her, derfor må vi se fremad, og gerne så langt frem som muligt.

Her hjemme kan vi også være med når nostalgien skal fejres, som disse to videoer fra TheMustangMan82, som har fundet gode kopier af DR udsendelsen Masser af Chrom der for mange var startskudet til en uudslukkelig interesse.

Jeg kan naturligvis ikke lave sådan en kavalkade uden at nævne en produktion jeg selv har taget del i. ‘Kæft hvor har vi snart sagt mange gange at vi skulle lave en to’er!

Inden vi forlader rolige Danmark og kaster os videre ud i det vilde og vovede youtubeland, så er her en lille hilsen fra Nelson Racing Engines, som jeg faldt over for nogen tid siden. Han præsenterer her en imponerende 1750 hestes (ettusindesyvhundredeoghalvtreds!) dobbelt-turbo, smallblock 69 Camaro, som han siger er på vej til Danmark, tillykke med den hvem du end er?

Hovedingredienserne i Youtube videoerne, er jo ellers musikvideoer, det er reklamer, og generel fladpandet opførsel. Uden musik går det ikke, så lad os tage den først. Du kan selv søge på dine favorits bands, og du kender sikkert også et par stykker hvor din favoritbil er med i, så lad mig komme med et par af de mere alternative.

Oak Ridge Boys sætter tingene på spidsen med denne, lad mig citere: “Its hard to be cool behind the wheel of a eight passenger automobile” 🙂

I den helt anden ende af skalaen er her en folk kreative unge mennesker der spiller på en Jeep !

Nå det er vist tid til en reklamepause

“That thing got a Hemi in it?” som de sagde på TV skærmene i 2004, kostelig siger jeg bare 🙂

Den oprindeliges popularitet affødte selvfølgelig nogle stykker mere, men det her er selvfølgelig også et par år før det går op for industrien at der ikke er meget grønt image over en Hemi truck, og at det kunne gå hen og blive nødvendigt at have.

Nå nu skal man jo ikke skylde hele skylden på PR gutterne hos Dodge, de gør fandme et godt stykke arbejde, se bare deres indsats i forbindelse med årets Superbowl finale, RESPEKT!

Hvordan pokker det er lykkedes at sælge nogle Camaroer med reklamer som ovenstående, og med hjælp fra denne her, det fatter jeg ikke!

Mustang gutterne dem nævner jeg slet ikke i den forbindelse, for det første er det jo ikke til at hitte rede i alle de forskellige modeller, for det andet så har jeg nogle stykker der passer ind i kategorien Fladpandet Opførsel.

Som ham ungersvenden her der får lov at starte farmands splinternye 07 Mustang op medens den holde i indkørselen, og alle gutterne er der for at se de nye vidunder. Problemet er ikke bare at knægten er dum som en skovl, han er ikke så forfærdelig skarp på det der med manuelt gear!

Apropo Skovl og Mustangejere, spol frem til 0:37, hvis du heller ikke kan tåle at se det første halve minut af denne video.

Tsk, tsk… Nogle unge mennesker har aldrig været heldige fra fødslen. Så er denne unge man som forventer den fedeste gave på sin 16 års fødselsdagsgave af sine forældre. Og hvad mon de giver han når de selv er indehavere af en Topkick, en Hummer og en Challenger SRT8? Lad mig sige det sådan her… Det går ikke helt som han havde planlagt.

Youtube er et af verdens kendeste varemærker, der er millioner og atter millioner af video der ude, så jeg kan lige så godt stoppe her for ellers bliver jeg jo aldrig færdig, jeg vil dog slutte med et eksempel på hvad Youtube godt kan vise, hvis fotografen har evnerne. Gør dig selv den tjeneste at hoppe til verisonen direkte hos Youtube og vælg så 720P HD kvalitet i menuen under videoen, og fuld skærm yderst til højre. Læn dig tilbage og drej højtalerknappen op på max.

Et forsinket tillykke med den halvrunde dag, det bliver sjovt at se hvad fem år mere kan gøre?

Pengeregn

Årets auktionsuge i Scottsdale, Arizona vil gå over i historien, Desværre ikke udelukkende på grund af de store summer der skiftede hænder, men på grund af det sindsyge vejr som arrangementerne var præget af i de første dage.

Bukket bør!

 Massive regnskyl og blæsevejr med orkanstyrke slog ned i det område hvor de store auktionsfirmaer havde rejst de midlertidige pavilioner, der skulle beskytte bilerne mod et vejrlig der under normale omstændigheder kun er lig med høje temperaturer og kraftigt solskin.

Det var især aktionshuset Russo & Steele der blev ramt, da et orkanagtigt blæsevejr trak gennem den dal hvor deres lejr var slået op. De ansatte forsøgte i første omgang at sikre telte og biler men måtte snart se i øjnene at det var mere vigtigt at redde deres eget og kundernes liv. Derfor fik det løsrevne telt lov til at drage hærgende gennem de lange rækker af højpolerede klassikere. Et af de store telte rev sig løs og fløj ud på den nærliggende interstate, som derfor blev spærret en hel time medens brandvæsnet fik det fjernet.

Det var først langt oppe på næste dag at ejerne fik lov til at tilse deres biler, da politi og forsikringsmyndigheder mente at der var for stor risiko ved at begive sig ind i området. Dette resulterede i at alle bilerne, hvor af flere var åbne, måtte stå uafdækkede under hele nattens regnvejr.

Man anslår at skaderne vil beløbe sig til op imod 1,5 million dollars, en del af bilerne er faktisk lige til at skrotte så massive er skaderne.

Der ligger indtil flere gallerier ude på nettet, men en advarsel til folk med svage karburatorer og sarte benzinårer, hvis man har tænkt sig at kigge ind hos blandt andet Tjmyers769 offentlige Picassa galleri, eller på Hemmings

Auktionen hos Russo & Steele blev genoptaget efter et par dage, Barret-Jackson oplevede ikke tilsvarende problemer.

Via ABC og mange andre steder

Skrot op

De blev sgu godt nok sure i senatet da de hørte at japanerne ikke måtte skrotte amerikanske biler under deres version af “Klask i klunkerne”

En Corvette cruiser gennem Tokyos gader

 I første omgang havde japanerne opstillet visse krav til de biler der kan opnå skrotningsstøtte, som i andre lande er det primært noget med hvor langt på literen og hvor meget den griser og så videre. Men de amerikansk producerede biler blev holdt uden for da de oprindeligt er importeret med støtte for at udligne importen fra japan til USA.

Det var ikke lige noget der passede de høje herrer i senatet, er der biler der er dårlige nok til at blive skrottet så er det de amerikanske så de skal fandme da også være med i ordning, sagde de sådan cirka.

Nu har japanerne så alligevel sagt god for at åben skrotpresserne for de amerikanske biler, hyggeligt nok.

Det er nok ikke af økonomiske grunde at de amerikanske politikere vil have de amerikansk producerede biler med ind i ordningen. Chevrolet solgte sidste år 748 biler i Japan, Dodge 1267, Cadillac 1017 styk, medens Ford blev topskorer sidste år med 3049 solgte enheder.

Ifølge Autonews.com (sub)

Bad Vibrations

Tidligere Beach Boys guitarist og sanger Al Jardine, har måtte lide den tort at se sin 1971 Hemi Cuda Clone blive bortført fra Barret-Jackson auktionen i Arizona, af politiet!

Den har aldrig rigtig været, men nu sker der noget!

 Da folkene hos Barret-Jackson tjekkede numrene på den 1971 Plymouth Cud convertible som Al Jardine indleverede til deres kommende auktion i Scottsdale, Arizona, fandt de ud af at nmrene på papirerne ikke passede  sammen med numrene på bilens VIN tag (UPS!) De kontaktede derfor de lokale politimyndigheder som kunne konstatere at bilen var blevet stjålet tilbage i 1975, derfor hentede politiet straks bilen.

Senere viste det sig dog at bilen faktisk, på et tidspunkt for mange år siden, var blevet genfundet, dog bortset fra sæder, forhjul og den famøse VIN tag.

Al Jardine er nu glad igen fordi at det ser ud til at historien får en glædelig udgang, den bil har gode vibrationer siger han med meget slet skjult henvisning til sin “karriere” hvor han sammen med nogle andre gutter turnere med Beach Boys sangene, på samme måde som Mike Love og Bruce Cambell også gør det, bare i et andet Beach Boys band.

Selv Barret-Jackson er glade, for med den her historie der bilens værdi jo steget endnu mere!!

Via Bang-shift

Fabrik med indhold til salg

CNN Money kan berette at den nu nedlagte Chrysler fabrik i Newark, Delaware, vil blive bortauktioneret ved en auktion d. 25. februar

Var det noget med en robot?

Great American Group der begiver sig af med bortsalg og auktioner af inventar og den slags, har fået til opgave at sælge de mange dele som der står i Chryslers nedlagte fabrik, og det vil være muligt at byde såvel på stedet som online.

Fabrikken der råder over lige omkring 280.000 m2, er blevet solgt til University of Delaware, der vil lave et stort forskningscenter på stedet, men indholdet har de ikke så meget brug for.

Det siger sig selv at en stort set komplet fabrik på 27 hektar og udstyret til bilproduktion ikke er noget man sådan lige kommer af med. Kan du hjælpe så kan du se en liste her.

Hvis du vil videre?

Syntes du det her bare er rigtigt fedt, man samler små bider af information op med et par klik med en mus, og bliver ellers underholdt med det skrevene ords magi, krydret med et enkelt billede eller to. Hvis der ikke er noget bedre end det, så læn dig tilbage sæt nye batterier i musen, for her kommer en liste der bør være i en hver entusiastisk nyhedsfeed.

Skal jeg nævne en blog der dækker det hele, der er helt og aldelse uundværlig, og servere det dejligt ukompliceret og med en kærlig til emnet uden lige, så er det Hemmings Auto Blog. Der eraldrig en kedelig dag med Hemmings i nyhedslæseren, tag nu et indlæg i deres “four links”-serie fra den 26/12-09 som et eksempel. I en og samme post noget om en mystisk aerodynamisk tysk bil fra 30’erne, noget om en ukendt mexicansk lastbil fra 1992, begyndelsen på Rat rod bevægelsen, eller noget om motorcykel hillclimb i Australien!

Fra Hemmings Auto Blog

En anden af mine topfavoriter er Deans Garage. Der går desværre lidt lang tid imellem at Gary Dean Smith opdaterer sin blog, men når han gør er man nød til at afsætte et par timer i hans selskab.

Gary D. Smith har været ansat ved GM’s designstudier, og når han udfolder sine skriveværktøjer og fortæller om de gode gamle dage. Så henter man frisk kaffe og kiks, sætte sig pænt til rette, og følger med i beretningen om en svunden tid.

Et eksempel er fra 15. december hvor Gary D. Smith giver os indsigt i udviklingen af Pontiacs intermediate modeller i 1973, med et udpluk af egne forkastede design ideer, og med billedemateriale der ikke før er offentliggjort.

Fra Deans Garage

 Er man typen der ikke kan leve uden at vide hvad de mon går rundt og roder med i Detroit og omegn, og gør det ikke noget at det bliver serveret med løg på, sådan at det kradser lidt når det glider ned, så skal man klikke ind på The Truth About Cars.

For staben bag TTAC der er der ikke nogle hellige køer, alle der opfører sig uanstændigt overfor billismen bliver ganske enkelt mejet ned i en byge af ikke særlig pænt indpakkede ord. Hvis de ikke selv gør det på det rigtige TTAC’ske måde, så har de et enorm trofast publikum der hellere end gerne tager fat om nælens rod, så man slet ikke fatter sagernes rodede sammenhæng.

TTAC gutterne har selvfølgelig den største respekt for mediet, og udviser stor proffesionalisme, derfor vejer deres meninger også så tungt når man søger oplysninger om virkeligheden i bilindustrien. Et udemærket eksempel på hvordan man gerne udleverer en mand som GM boss Bob Lutz, er et indlæg fra d. 17/12-09, om den store dag da det gik op for ham at chrom var fedt!

Mit ejet forslag til et TTAC logo - Det vandt ikke 🙂

 Gider man ikke surfe rundt til den ene blog efter den anden for at få sin daglig indsprøjtning af nyheder der rører en, så kan man nøjes med Bangshift.com. De gutter serverer en fornøjelig blanding af race, nyt fra Detroit, udstillingsnyt, lidt godt udvalg fra nettets skumle afkroge og alt muligt der imellem.

Typisk for en Bangshift historie er denne fra forleden, om en dragracer fra Illinois der har fået et nærmest uanstændigt fedt tilbud fra Sheik Khalid bin Hamad al-Thani. Den slags små hyggelige historier er rygraden i en blog jeg altid tjekker ud som en af de første.

Hosslers Camaro er på vej til Quatar, siger Bangshift

 Jeg vil lige slutte af med et stribe af de mere perifære i mit blog univers. Der er lidt længere mellem de bilrelaterede indlæg, men ikke desto større er glæden når det dukker op, til gengæld så står den på max på nostalgiskalaen hos alle tre.

Tag nu f. eks. If Charlie Parker Was a Gunslinger,There’d Be a Whole Lot of Dead Copycats, ja det hedder bloggen faktisk de kasster sig ud i de mest halsbrækkende øvelser i katagorisering i indlæg, det er mig en gåde hvordan kan have styr på de mange kategorier, f.x deres Twilight of the dreamboats serie, fantastisk grufuldt.

Twillight of the dreamboats #22

 Så er der trods alt lidt hyggeligere hos Joe Sherlock, han har flere blogs at vælge imellem når han skriver sine ofte lange og altid gode indlæg. den bilrelaterede hedder View thru the windshield, og trods den bilrelaterede overskrift så falder den ofte helt uden for emnet og helt over i nostalgien, men det er jo kun hyggeligt.

I et indlæg fra 7. december satte Joe Sherlock hyggen i højsædet med en række citater fra forne tiders avisoverskrifter, for eksempel denne fra N. Y. Times 1958 :

The Edsel was introduced as a 1958 model. New York Times headline from the same year: “At present, the Arctic ice pack is melting away fast. Some estimates say that it is 40 per cent thinner and 12 per cent smaller than it was fifteen years [ago].“

Et udsnit af Joe Sherlocks modeljernbane

 Jeg vil slutte den runde i internettets blogverden, med en mavelanding i Danmark. Redaktøren på Steampunk.dk kalder sin blog for en pose blandet internet. Og blandet er det, en god portion hænger ud på den teknologiske hylde, dog med en snert af velkendt mekanik. Det er som om at redaktøren har en hvis forkærlighed for sovjettidens levevis, og Københavnske spir og noget med noget der kan flyve… ja og så alt muligt, og især umuligt, der imellem.

I et indlæg fra 13. december får nostalgien lov at løbe frit ud over prærien med et indlæg om General Motors pavilion på verdensudstillingen  New York i 1939 – 40. Begrav dig selv i Steampunks velskrevene historie om Norman Bel Geddes fremtidsdrøm, det er kræs!

Fra Steampunk.dk

 Med det fundament er vi vist klar til at tage hul på et nyt årti.

 Tak for det første år, det var hyggeligt. Jeg håber at du kan bruge gaverne her over, de kan ikke byttes, men i næste uge ser de med garanti helt anderledes ud!

Overdosis

I et desperat forsøg på at råde bod på de seneste ugers fravær, kommer her et udvalg af lidt billedmateriale jeg har samlet sammen gennem et stykke tid.

Det er som om at mennesket simpelhen ikke kan få nok. Har man éen Mustang, jamen så lige pludselig har den formeret sig, og garagen er lige pludselig for lille. Så bygger man til, så der er god plads og før end man konen ved af det, så er der tre rideheste inden for garageporten. Så er det bedre at satse på noget der ikke er bygget så mange af, en Nash for eksempel.

"Det var restoplaget, jeg fik dem billigt"

 Naa sådan en Nash er måske ikke verdens mest spændende bil, ikke det mest sexede look der nogen sinde er kommet fra den kant af, nej så hellere en Edsel, første årgang og i blå tak. Sådan en møder man trods alt ikke lige i næste sving… vel ?

"Nå har du også problemer med trykknapsautomaten, sjovt det har ham der ovre også!)

 Apropo det herrens år 1958, så var det også det år at Chromalderens ukronede konge holdt sit indtog. Det var naturligvis Oldsmobiles nydesignede modeller. Indtoget det foretog man på Mackinac broen ved Michigan, hvor ikke mindre end 83 hvide convertibles, skulle køre med hver sin frøken solskin, en fra hver kommune i Michigan. Ud over de 83 convertibles, var der 30 hvide stationcars som support.

Væg-til-væg skønhed

 Faktisk havde Oldsmobile lavet lidt samme nummer downtown Detroit året før. Noter den frække bademode på rækken af ungmøer der pynter op på fortovet her.

Smukke bagender så langt øjet rækker

 Nu tror jeg nok at jeg efterhånden har fået sneget mig ind på hvad der er emnet i dette her indlæg: Jo flere jo bedre 🙂

Så kan vi skride til noget af det mere alvorlige, som dette her fra foråret 2009. Dyb krise i Detroit, der bliver ikke solgt en skid, men fabrikkerne poster stadig bilerne ud med stor kraft, ikke mindst de nu lige pludselig meget upopulære pick-ups er ikke nemme at afsætte i et stagneret marked, her er det Fords F-150

"Jooo de solgte vist en i sidste uge, så det går da fremad!!"

 Så gik det lidt nemmere tilbage i den amerikanske bilproduktions storhedstid, midt i tredserne, der lige inden der for alvor var nogen der havde hørt om den japanske bilproduktion. Der rullede det der ud af med gode solide amerikanske trucks, som denne ladning Dodge trucks, alle i den åbenbart utroligt populære farve Sandalwood Beige.

"uhmmm beige!"

 Dodge gjorde nu også noget ud af det i det år, F. eks da Dodge dealere fra hele landet ankom til Miami Airport, til den årlige kongres så stod der 300 af de nye Chargers og ventede på dem, og deres tunge højrefod.

"og de er HELT sikker på at de ikke kan huske, hvilken række de stillede deres bil i?"

 Det er ikke alle reklameideer der er lige gode, men derfor kan det nu godt være at nogen af dem får luft under vingerne alligevel. Tag nu ham der fik ideen til at 15 køreskole elever da kunne levere de der 79 nye Dodge Darts til Los Angeles dept. of  Water & Power. Ikke at det fremgår det skulle have været et problem, men skulle bare mene at sådan en ide ville være dødfødt fra starten.

"Jo jo, jeg skal nok køre det bedste jeg har lært"

 Chevrolet har altid taget den slags lidt køligere, alt hvad de har prodceret det skulle de bare stille ud i rækken så forsvandt varelageret med tiden, som dug for solen. Selv hvis man var kommet til at male en bunke Surburbans orange.

"Hovsa!! Nå men ud med dem, så bliver de nok solgt"

 Hos de STORE forhandlere der stablede de bare Chevroleterne, så kunne man have lidt flere på lager, det reducerede jo også leveringstiden, hvis kunden gerne ville have en frisk Chevrolet til weekenden.

Moderne Chevrolet forhandler i 1962

 Ja indrømmet, det var ikke det hele der kunne sælges til at starte med. Corvette var sådan et eksempel. Der måtte gøres lidt plads rundt omkring, men det lykkedes efterhånden at få gang i salget af den model også 🙂

Er der ikke noget med at den er sjælden den her årgang?

Læssevis af tidlige Corvetter

 Har man en lille fetish med at gerne ville se så mange som muligt på samme billede, og helst jo sjældnere jo bedre. Så vil dette her billede fra Shelby’s fabrik, nok få mundvandet til at løbe. 13 styks Shelby GT 350, og 17 cobraer inden samme billedramme, mums for et syn!

"En af hver tak, og du må gerne pakke den godt ind. Den skal ikke pakkes ud før end om 40 år"

 Men det mest spektakulære publicity stunts af den slags, var et af Le Iacoccas våde drømme. Kort fortalt drejede det sig om at gøre byen Flora i det sydlige Illinois til Ford Town USA i en uge i september 1960. I forbindelse med introduktionen af de nye 1961 modeller stillede Ford motor Company en ny hvid Fullsize Ford, en Falcon, eller en Thunderbird til rådighed helt gratis i en uge, til alle i byen med kørekort.

"Er i klar... SMIIIIL"

 På en mark uden for Flora, stillede Ford de mange, mange biler op, og så kunne beboerne komme og hente et styk spritny Ford til fri afbenyttelse i en uge. De kom alle sammen og hentede en Ford selv forhandlerne af de andre mærker var med på reklameideen. Ford og byen Flora fik selvfølgelig en ubetalelig reklameværdi ud af stuntet, men det har vist ikke været praktiseret siden.

"Jeg vil gerne have... nej...det skal være... øhh.. har i den i rød?"

 Der er en vild og vidunderlig verden der ud, det er bare at tage en bid.