9. august 2010 · 22:37
Er der lys for enden af tunnelen hvad angår at få etableret en returnering til ”de gode gamle dage” før 13. november sidste år, inden den europæiske toldkommision gav dødsstødet til handlen med klassiske biler fra USA og andre lande uden for EU?
Det handler ikke kun om at få den frie handel tilbage på rette spor, men at få etableret et system der er overskueligt for såvel købere og sælgere, som for de embedsmænd der skal toldbehandle køretøjerne.
Holland og min bare røv!
Motorhistorisk Samråd (MhS) er aktivt gået i dialog med Skat, med det formål at få etableret en fortolkning af reglerne således at de er brugbare og nemmere kan overskues af alle parter. Jeg har fået lov at kigge med i korrespondancen mellem MhS og Skat efter et møde mellem de to parter først i februar, og kan her viderebringe et sammenkog af de overvejelser som Mads Thyregod har sendt til Jørgen Boye Jørgensen og Jørgen Hindsdal fra Toldforvaltningen midt i april.
De meget konkrete forslag fra MhS til en fortolkning er et af de første brugbare i Europa som jeg er bekendt med. Det er ikke uden betydning at Skat får anlagt en brugbar fortolkning som de kan tage med på møderne i EU, da Toldkommisionen har bedt medlemslandene om at komme op med en ensartet tolkning af regelsættet som det foreligger nu. Der var kun ni lande på et såkaldt ”summemøde” i EU med dette emne, så hvis Danmark stiller med en brugbar tolkning er der rimeligt gode chancer for at det er der vi alle ender. Derfor er det også positivt at notere sig at den fortolkning MhS har har foretaget og fremført er gennemtænkt og velskrevet, hvis bare hele Europa vil rette sig efter den, så har vi ikke nogen problemer.
Som skrevet om i tidligere versioner af dette indlæg så består regelsættet af syv regler som importkøretøjer skal overholde for at åbne op for en toldtarif og en momssats på samlet 5 % som før 13/11 2009, plus en undtagelsesregel. Da det godt kan være noget af et tørt emne vil jeg her kort skitsere de enkelte regler og byde på et sammenkog af det som MhS har budt ind med.
Det er MhS’s vurdering at der var tre kriterier som Skat administrerede efter før 13. november, at køretøjet skulle være mere end 30 år gammel, være originalt, og ikke længere være i produktion. De var enkle at administrere efter i praksis og gav formentlig sjældent anledning til tvivl, sådan er det som sagt ikke mere. Den første regel om at køretøjet skal være originalt er stadig med, men da MhS ser at samme regel bruges i andre lovmæssige sammenhænge og det ikke har givet eller bør give anledning til problemer, er der heller ikke nogen problemer med den i forhold til fortoldningen. Det samme gælder regel nr. 2, om at køretøjet skal være mere end 30 år gammelt. Ved den tredje regel om køretøjer der ikke produceres længere, der opfordrer MhS til at man naturligvis ser på andet end modelnavnet, køretøjer der er mere end 30 år gammelt produceres jo ikke mere, hvis man laver en teknisk sammenligning vil den jo vise at køretøjerne er vidt forskellige.
Et af de store spørgsmål ved det nye regelsæt er blandt andet fortolkningen omkring at et køretøj skal have en vis sjældenhedsværdi, her pointerer MhS at ordet ”vis” ikke er en absolut størrelse, og at man derfor ikke kan anlægge den samme fortolkning som Sverige har gjort, med at sige at mere end et bestemt antal registrerede eksemplarer gør at de ikke mere er sjældne. MhS mener at køretøjer der opfylder tre første betingelser i sagens natur vil være sjældne, lige som de mener at Sveriges fortolkning er i strid med ordlyden. Hvis eller når denne regel skal prøves i en retssag, så mener man at det er vigtig at se på om køretøjet er sædvanligt i det daglige trafikbillede.
Regel nr. 5 forholder sig til om køretøjet er indkøbt til dagligt brug, da samlerobjekter kun bør bruges til sit oprindelige formål lejlighedsvis. Til dette skriver MhS at det er deres indtryk at kun ganske få anvender sådanne ældre køretøjer til daglig kørsel, og at man anser det for ganske rimeligt og helt ufarlig at administrere efter en forhåndsformodning om at køretøjer som disse ikke vil blive anvendt til daglig kørsel. Det lyder jo ganske pragmatisk for nogle som kender veteranbilfolk, det samme gælder for så vidt også den sjette regel som handler om at køretøjet skal være handlet gennem en specialist, eller mellem privatpersoner, det ved ”man” jo at en langt overvejende del af de gamle køretøjer gør.
Den sidste regel er også en sejtrækker, den handler nemlig om at køretøjet skal have en betydelig værdi, og hvad er så det? Her mener MhS at formuleringen ligger op til at der skal foretages et skøn, og at man her skal tage udgangspunkt i hvad køretøjet kostede som nyt uden moms og afgifter, samt dernæst se på køretøjets stand, da selv et ladefund i dårlig stand kan have en høj værdi. Man mener at når personer og handlende gør sig besvær med at importere sådanne gamle køretøjer så er det netop fordi at det besidder en høj værdi. I tillæg opfordrer MhS til at myndighederne anlægger en bagatelgrænse på f.eks. 500 Euro for biler og noget lavere for motorcykler og knallerter.
Som nævnt er der i regelsættet indarbejdet en undtagelsesregel der siger at myndighederne kan nægte den lempeligere afgift uanset om køretøjet opfylder alle syv regler. Det kan de gøre hvis de kan fastslå at køretøjet ikke illustrerer et væsentligt trin i menneskets udvikling eller det ikke belyser en periode i denne udvikling, som det hedder. Det der er vigtigt her er at det er myndighederne der skal løfte bevisbyrden for dette. Det er MhS’s opfattelse at alle biler og motorcykler som begreber har bidraget væsentligt til historien, og at de alle illustrerer det man kort kan kalde udviklingskriteriet, med andre ord så vil det ikke være muligt for myndighederne at føre bevis for at det modsatte skulle være tilfældet, og man anbefaler derfor Skat at dette kriterium ikke anvendes i praksis.
Med andre ord, så er der ikke umiddelbart noget til hinder for at indføre veterankøretøjer på samme måde som før den 13. november sidste år, hvis Skat vil acceptere fortolkningsforslagene fra Motorhistorisk Samråd’s formand Mads Thyregod, så er der oven i købet heller ikke nogen risiko for at dine økonomiske dispositioner i den henseende, ender i et ukontrollerbart morads.
Se også de tidligere versioner
The Road Blog 