Tag Archives: Hollywood

Nu stopper det fandme ! – part 3

I den, desværre uendelige, saga om bilismens svar på historien om babysælen og boldtræet, kommer endnu et kapitel om udryddelsen af klassiske biler i moderne tid, denne gang tager vores historie udspring i Hollywood.

For 217.ende gang har de placeret Nicholas Cage i en rolle som sammenbidt, fåmælt og skydegal hævner, så ved man da også hvad man får. Der bydes på eksplosioner, skyderier og bloddryppende lig i gaderne, når Cage går på jagt efter en sekt der har myrdet hans datter og bortført hendes lille barn. Filmen hedder Drive Angry og er en horror/thriller/road-movie, der er skudt i 3D.

Og hvad så, er man fristet til at spørge, det er der jo ikke noget revolutionerende i? Nej det kan du have ganske ret i, det er der så heller ikke i filmens sideeffekter, der for 217.ende gang handler om at smadre nogle muskelbiler. Som det fremgår at traileren her over, så efterlader Nicholas Cage sig også en stribe af smadrede klassikere, her i blandt en 69 Dodge Charger, en 63-64 Buick Riviera, og en 71 Chevelle.

Amber Heard og Chargeren

Kan vi da for helvede ikke snart få lidt respekt skabt om disse biler, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange der er gået til inklusive stuntbilerne, for slet ikke at snakke om hvor alle originaldelene er blevet af som de har pillet af bilerne under klargøringen til filmen, er de kørt på lossepladsen?

Det er muligt at jeg sidder halvvejs på den anden side af jorden, men jeg vil da gerne levere et telefonnummer til den lokale Toyotaforhandler, han vil sikkert hellere end gerne sælge en Camry til det her brug (indsæt ond-i-sulet smiley her)

Filmen har premiere til Februar 2011, må jeg have lov at anbefale en boykot!

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, General Motors, Kunst, Medier

Biograftur forude

Rygterne har svirret et stykke tid om den nye film baseret på den gamle TV-serie “The Green Hornet”, eller nærmere bestemt har der været rygter om hovedpersonens transportmiddel.

1966 Crown Imperial - The Green Hornet

1966 Crown Imperial - The Green Hornet

 Det er Edmunds Online der har haft den lange snude fremme og opsnuset produktionen af en af næste sommers helt store biografhits. De har fundet frem til en lille fabriksbygning i San Fransisco omringet af 65-66 Crown Imperials, der var ved at blive gjort klar til at blive indsat i filmproduktionen.

“The Green Hornet” vil blive baseret på den kortlivede men meget populære TV-serie fra 1966 af samme navn. Seth Rogen vil få hovedrollen som Hornet, og ifølge rygterne vil Cameron Diaz få en anden af de store roller som Hornet kæreste, også Nicholas Cage skulle stå klar, til ham er der tiltænkt rollen som skurk. Hvem der skal overtage rollen som Kato, Hornets trofaste følgesvend og chauffør står ikke klart endnu, i 1966 var det ingen ringere end Bruce Lee der havde den rolle, så det bliver ikke nemt at følge den til dørs

Den nye Green Hornet bil, er en god efterfølger til den oprindelige “Black Beauty” som den kaldes, den blev bygget af Dean Jeffries. Den nye Black Beauty havde premiere på Comic Con konferencen i LA i denne uge, men filmen med et budget på 100 millioner dollars må vi vente til næste år med at se.

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, Internationale Nyheder