Tag Archives: Ebay

Investor søges

Sondergaard, siger du, den er da ikke amerikansk på nogen måde, er den ikke lidt fejlplaceret i denne blog?

Masser af midler søges

Ja der har du nok ret, jeg har været hele vejen rundt om produktet fra fynboen Ricky Søndergaard, og har kun kunnet lokalisere de tekniske komponenter fra en Pontiac Solstice, den der også er kendt på denne side af dammen som en Opel GT, så den må jeg arkivere under emnet patriotisme, på linje med Zenvo.

Firmaet Sondergaard præsenterede den lille Lotus/Donkervort lignende sportsvogn på Biler i Bella i 2008, og siden har der været lidt stille omkring projektet.

Nu er Sondergaard så gået på jagt efter investorer, og der har de taget utraditionelle midler i brug, idet at de har lagt firmaet investorjagt på 7 millioner dollars (eller mere?) ud på Ebay.

Ud fra Ebay annoncen kan man da læse at der er arbejdet lidt med ideen til denne danske superbil, da der nu er tale om en måske kommende diesel version, der skulle yde op imod 330 heste og give dig omkring 34 km/l i køreglæde retur.

For mere info tjek Ebay annoncen, ikke deres hjemmeside!

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, Internationale Nyheder, Uafhænge mærker

Fra nul til ny på 60 dage

Jeg er 112% sikker på at jeg ikke er den eneste der total skudt i de gamle NASCAR racere. Jeg syntes at stilen er total blæret og bare tanken om at disse gamle kæmper har ræset om kap med hylende big block motorer og monsterdæk, kan give mig kuldegysninger og lyst til at bygge en ægte clone helt ned til den korrekte brændstofcelle og de fastboltede døre.

Roy Mayne i sin skarpe 427 NASCAR Impala

Man kunne selvfølgelig også bare have gjort som Shaun B. Coleman  fra Saratoga, CA, han slog til da der pludselig på ebay dukkede en mulighed op for at byde på en ægte NASCAR impala, et rigtigt ”barn find”, der havde været gemt væk i 30 år.

Sådan blev den udbudt på Ebay

Impala’en er en 65’er der oprindeligt er bygget af Tom Hunter og hans bror i 1965, og kørt i flere ræs hen over 1965 og 66 sæsonen of Roy Mayne. Sælgeren på Ebay havde konstateret at i en alder af 72 år så ville han nok ikke nå at komme i gang med den gamle racerbil, endsige nå at få den færdig. Trods et startbud på $500 så måtte køberen til slut slippe af med 16.600 dollars for projektet. Shaun Coleman og hans kammersjukker har besluttet sig for at det som ebaysælgeren ikke magtede, det kan de klare på 60 dage. Fra patineret vrag til buldrende racer på 60 dage!

Shaun B. Coleman er godt igang med det gennemgribende projekt

Om racerkører Roy Mayne kan man læse på legendsofnascar.com, han var født i 1935 i South Carolina, og hans bedste sæsoner var dem i 1965 og 66, hvoraf en fjerdeplads i Darlington løbet i 1965, blev hans bedste placering.

Man kan næsten fornemme hvordan jorden ryster under den

Den nye ejer af pragtstykket har tillige erhvervet sig et domænenavn og plads på blogudbyderen wordpress, så man kan klikke ind og følge den intense jagt på den sidste glatpolerede skrue til projektet. Se mere på www.nascarimpala.com

Via: Bring a trailer

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Generelt, Internationale Nyheder

Wheels projekt på Ebay

Dem der har fulgt med i Wheels magazine, har sikkert også set deres El Camino projekt. Den er nu sat til salg via Ebay

El Camino Verde i fuld fart på vej ud af Sverige

El Camino Verde i fuld fart på vej ud af Sverige

Det er ikke småting den gamle El Camino fra 1970 er blevet udsat for. Den blev importeret fra Colorado i 2005, og er efter en gennemgribende renovering nu måske på vej tilbage til staterne. Under navnet El Camino Verde har projektet være portræteret i Wheels Magazine

Selv om der er brugt meget tid og energi på det karroserimæssige, så er det især på den tekniske side at der er ofret store summer på bilen. En 5 trins Tremec gearkasse er monteret efter en specialbygget 540 cui Ethanol motor. Det er Scott Shafiroff der har bygget denne motor specielt til Redaktørens El Camino projekt. Ud over en lang række andre goodies er der monteret et komplet sæt Wilwood Superlite bremser til at neddrosle de mere end 700 heste som den potente motor pumper ud.

Det er Wheels redaktør Billy Söderin der er ejer af El Caminoen og som nu har sat den til salg på Ebay, startprisen er $25.000. I skrivende stund er der et døgn tilbage af auktionen, og der er stadig ikke ringet ind med nogle bud, så hvis du er hurtig kan du stadig nå at være med 🙂

Skriv en kommentar

Filed under 1, Auktioner, General Motors, Internationale Nyheder

Op og igang igen!

Her gik man lige og hygge sig midt sin ferie, da jorden rystede under en. Det var 25.000 dollars der landede som et lynnedslag midt i Ebay.

Granatellis Studebaker R4 motor

Granatellis Studebaker R4 motor

 Nogen havde været så uforsigtig at sætte en af de yderst få ægte Studebaker R4 motorer til salg, et salg der til sidst kostede en ny ejer 25 kilo af de grønne.

For Studebaker fans der er en ægte R4, det samme som en Race Hemi er for Mopar gutterne, en ZL1 er for GM drengene, eller en SOHC for Ford fans. Motorer magen til denne R4 lå blandt andet i de to Studebaker Avantis der slog flere hastighedsrekorder tilbage i tredserne med selveste Andy Granatelli bag rattet.

Andy Granatelli fylder op med Mobil Oil fuel inden rekorden i 1963

Andy Granatelli fylder op med Mobil Oil fuel inden rekorden i 1963

Andy Granatelli blev hyret af Studebaker, på et tidspunkt da der stort set kun var en lillebitte produktion af personbiler tilbage, og så naturligvis den smukke Avanti sportsvogn, af det stolte firma. Granatelli skulle booste firmaets performance profil. Granatelli havde solgt sit supercharger firma til Studebaker, og som en del af aftalen gået ind og blevet chef for det firma Studebaker ejede halvdelen af, Chemical Compounds. Granatelli ændrede firmaets navn til STP, og på ni år gik omsætningen op fra $1,9 millioner til over 100 millioner dollars.

1964 Studebaker Comander

1964 Studebaker Comander

 Motoren på Ebay var helt igennem ægte, med alle de korrekte dele stoppet i den, selv topstykkerne var ægte Granatelli og ikke reproduktioner, og den kom med de korrekte 2 x 4 portede karburatorer, og de rigtige R3/R4 headers. der for også den høje salgspris. Se Ebay auktionssiden her.

Skriv en kommentar

Filed under Auktioner, Internationale Nyheder, Uafhænge mærker

Pikes Peak Hemi Cuda

Selv om den globale ressesion også til dels har ramt Ebay, så dukker der dog af og til stadigvæk fantastiske biler op, der kan få nørder som undertegnede til at spærre øjnene op.

Hemi Cuda, på vej op ad det berømte Pikes Peak

Hemi Cuda, på vej op ad det berømte Pikes Peak

Denne 1970 Hemi Cuda er således landet på Ebay forleden, og allerede været genstand for stor bevågenhed.

Den blev ombygget til Pikes Peak løbet allerede i 1971, men ikke indsat i løbet før i 1972, da den ikke nåede at blive færdig året før.

"Full speed ahead"

"Full speed ahead"

Der er nu et eller andet over sådan et vogntøj med klistermærker og stort nummer på døren

Der er nu et eller andet over sådan et vogntøj med klistermærker og stort nummer på døren

Den blev født som 426 Hemi, 4 trins manuel og skivebremser, men senere ombygget blandt andet til tromlebremser uden forstærkning, da den så kunne køres tættere på svingene (det siger lidt om kørestilen!) Da Pikes Peak reglementet sagde at det kun var for maks tre år gamle køretøjer blev den ombygget til 73 model, med den nye front og bagende, så den kunne deltage et par år mere.

For meget mere om denne spændende bil, se ejerens tæt beskrevene historie på auktionsiden bare den gør det værd at klikke der hen.

Pikes Peak Hemi på Ebay

Skriv en kommentar

Filed under Auktioner, Internationale Nyheder

Cruising, D.C. style

Så blev USA’s første sorte præsident svoret ind, hvilken herlig dag det blev. Var man kommet til at tænde for sit TV mellem klokken 16.30 og kl et-eller-andet-nat, idag d. 20. Januar det herrens år 2009, så skulle man dælme være ferm på zap-knappen for IKKE at se Barack Obama indtage sin nye Cadillac.

Roosevelts Sunshine Special

Roosevelts "Sunshine Special"

I anledningen af den store dag så har Populær Mekanik, kan du huske dem? – jo de eksisterer skam stadig og nu som digital!, de har været i arkiverne og fundet de 7 fedeste Præsident-limo’er.

Vil du hellere cruise som Obama him self, så skal du til at være hurtig for lige nu løber hans ex-Chrysler 300 C igennem Ebay, og den er ind til videre kun oppe på knap $270.000, i skrivende stund er der kun 9 timer tilbage.

via Engine Block

Obamas udtjente Chrysler 300C

Obamas udtjente Chrysler 300C

Skriv en kommentar

Filed under Auktioner, Gamle nyheder, Internationale Nyheder