Tag Archives: Corvette

Google ser alt

PAS PÅ NØRD ALARM !!!

Dagens tilbud her på bloggen overskrider måske nok almindelige menneskers fatteevne, men falder du, som jeg, let over i samme hengivenhed over livets små lykkelige detaljer så er du velkommen til at følge med videre ned af siden.

Via Google er der mulighed for at følge med rundt i Danmark helt nede på gade plan, da de har haft sendt et par fotovogne rundt for at dokumentere danskernes veje en forårs og sommerdag i 2009.

Som det nok er kommet nogle for ørene, så har fotovognene også fanget nogle sjove situationer rundt omkring på deres vej. Man er jo nysgerrig på dette nye medie, så den første dag kastede jeg mig over computeren og undersøgte nogle af vejene i nærområdet, her opdaget jeg til min egen fryd at de havde fanget en 80’er Camaro i Slagelse, og en gammel Opel i Korsør.

Fin Camaro på cruise gennem Slagelse

Køreklar Opel i forårssolen

Jeg levede lykkelig i min fryd med disse to billeder gemt på harddisken, senere opdagede jeg ved tilfældigheder og almindeligt brug endnu et par billeder.

Hos Rommes Custom Shop i Nordsjælland står en velkendt 1960 Ford og skinner i solen, medens en gammel Skylark titter frem fra en garage i det mørke Jylland.

Zoomet ind på en '60 Galaxie

"Må jeg ikke godt snart komme ud?"

Godt nok er jeg ikke helt ubekendt med at blive kaldt en nørd, men denne interesse var alligevel ikke noget jeg skiltede med, ind til jeg opdagede at på Mustangklubbens forum havde nogle opdaget at Google’s fotobiler havde snuppet en stribe af klubbens medlemmer på vej til træf i Viborg.

66 Mustang cab

Campingvognen er også med

"Vi på vej'n igen... Vi er to på tur"

Her møder de en Corvette der er på vej den anden vej!

Andre af Mustangklubbens medlemmer har også fået deres biler indfanget af linsen:

En af de nyere Mustangs

I medens er en ved at tanke nye dele hos Lynegaard

Mest specielt er nok at en kunne berette at Google havde indfanget noget af et særsyn på Amager, hvor to identiske nye Corvetter havde været ude at cruise den dag

Double up !!

 

Følg mig!

Man har jo ikke andet sjov end det man selv laver, men tak alligevel til Google 🙂

Hvis såfremt ifald jeg ikke er den eneste der har noteret mig den slags på Google’s Street View, så hørert jeg gerne om det, send mig gerne et billede eller en lokation, så samler jeg sammen til en version 2.

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Danske Nyheder, Ford Motor Company, General Motors, Medier

Aprilsnart

Lige her inden marts rinder ud, og vi skal se frem imod en hel dag med gakkede og gale nyheder, der vil jeg tillade mig at præsentere min version. Værsgo at omdele blandt venner og fjender som den rene skinbarlige sandhed på en 1. april

"Forhandleren sagde at der gik noget galt på fabrikken"

Jeg er diehard fan af Schweitseren Marc’s blog, Lowtech. Det er ikke fordi han poster så meget men når der falder lidt guldkorn af er det absolut værd at klikke ind på. En af Marcs nyskabende ideer er at photoshoppe gamle salgsannoncer, så de indeholder klassiske amerikanerbiler fra halvtredserne, men blot sænket og choppet i rigtig custom stil.

Hans idé har jeg brugt til at skabe mine egne versioner, indtil videre er det blevet til en brutalt sænket 50’er Ford, en 56 Mercury, en Volvo 444, og så en familiefar der stolt foreviger hele familien foran sin nyhvervede Desoto der både er sænket og choppet. Der ud over har jeg bearbejdet et par gamle Ford reklamefotos. Se mere her på denne side.

Med sådan en Ford ville der have været kø hos forhandleren

En anden måde at fordreje virkeligheden på er at prøve at nytænke kombinationer af de bilmodeller vi kender. Prøve at tænke lidt længere frem end Detroits designere gjorde det, med et ”Hvad nu hvis…”

Tag for eksempel Chevrolets klassiske top of the line stationscar, Nomad som kom frem i 1955. Det havde faldet mere naturligt om den eksklusive wagon havde havnet iblandt Buicks modelserier, så ville resultatet have set cirka sådan her ud.

Så meget smukkere end en Chevrolet Nomad

 Hvis nu såfremt ifald at Corvette designerne havde haft mulighed for at se frem i tiden, så ville de kunne se hvor smukt et resultat der ville være kommet ud af at taglinjen på 1963 til 67 modellerne allerede kom på banen i 1962, dette her ville i så fald have været resultatet.

Hvorfor tænkte de ikke på det her?

Har du lyst til mere af den skuffe, så kig inden for her.

Men ellers så pas på der ude, det er ikke alt der bliver serveret for dig der indeholder næring

Skriv en kommentar

Filed under Bare for sjov, Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Kunst

For mange Grand Sport kopier

Der blev oprindeligt kun produceret fem af Chevrolets legendariske Grand Sport Corvetter tilbage i 1962 og tidligt i 1963. De handles naturligvis i dag til helt absurde priser, derfor er der lige så naturligt et stort marked for replikaer af denne racercorvette.

Den oprindelige Cobra Killer

I januar 2009 fik Duntov  Motor Company, der var med til at bygge de oprindelige racerbiler, licens fra GM til at bygge replicaer af disse, og måneden efter indgik Superformance i et samarbejde med Duntov Motor Company om distributionen.

Da det kun er disse to firmaer der har fået en officiel licens fra General Motors til at producere og sælge Grand Sport kopier, så har GM nu trukket Moongoose Motorsporst i retten for at få stoppet deres produktion og forhandling. GM har krævet at Moongoose destruere alt materiale de har som bærer Corvetten iconiske design, lige som de kræver indsigt i firmaets regnskaber og et endnu ukendt beløb i erstatning

Moongoose Grand Sport - smuk men forbudt

Moongoose Motorsporst hjemmeside er en online butik hvor man kan købe alt til at lave sin egen version af en Grand Sport Corvette, fra $99.95 GS mærker til komplette gadeklare biler med priser der ligger under $90.000. En Moongoose Grand Sport er blandt andet baseret på undervognen fra en C5 Corvette.

Michiel Campagnes Duntov producerede Grand Sport in action

Duntov Motor Company med base i Texas producerer kopier der starter fra $189.000, og dem der var så heldige at være i Fælledparken I København sidste år, kunne se hollænderen Michiel Campagne deltage i en ikke bare en ”ægte kopi”, men faktisk Duntov firmaets første kopi med godkendelse fra General Motors. Campagnes Grand Sport har ifølge deres hjemmeside fået stelnummer 010, bilerne med stelnumrene 006 til 009 er ikke produceret endnu, men er reserveret fire biler der skal produceres nøjagtig som de oprindelige, og ud fra de oprindelige forme.

Via Detroit News

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder

The MAN versus the CAR

Zenvo ST1 har slet ikke været nævnt i denne blog før, men den er jo heller ikke mere amerikansk end jeg er. Dens hjerte af det pureste Corvette guld og det bizare design burde ellers give den en topplacering, nu har MANDEN himself dog opdaget og prøvekørt udyret, og så er der ingen vej tilbage.

"Don't underestimate the Force" - Darth Vader

Ja det vil sige Corvette er den motor så ikke helt alligevel. Designet er godt nok Corvette, men den motor er støbejern, så de danske gutter designede deres egen version i aluminium, med større oliekanaler, tørsumpssmørring og andre forbedringer. Der til kommer en Garret turbo og en Eaton skruekompressor, alt i alt skulle det blive til 1100 heste.

 Topgears berømte testkører “The Stig” har trillet lidt rundt i og omkring Dubai i den danske superbil. Efterfølgende har han bedømt resultatet og udgivet det sammen med en række billeder på Topgears BBC side. Tjek det ud.

>> Update << 12-03-10 kl. 12.47 : Zenvo ST1 kan ses i levende live på Biler i Bella fra d. 18-21 marts -> fra Bilmagasinet

2 kommentarer

Filed under Generelt, Medier, Testkørsler, Uafhænge mærker

Det svære valg

Lige siden hollandske Kroymans måtte bukke under for den økonomiske afmatning og lukke. Har der ikke været nogen officiel import af Cadillacs og Corvette til Europa, det er der nu planer om at ændre på.

Med eller uden plads til børnebørn - det svære valg

 Kroymans var den officielle distributør for hele Europa, ind til i sommers af blandt andet Corvette og Cadillacs modellinje. Kroymans aftale med GM løb frem til januar 2011 som berettet tidligere.

Nu kan Das Autohaus fortælle at der er nye forhandlinger undervejs. GM ligger for øjeblikket i forhandlinger med 30 forhandlere rundt om i Europa med en planlagt opstart i løbet af nogle måneder.

Cadillacs komplette modeludbud vil blive tilbudt, fra CTS i alle tre versioner, sedan, wagon og den nye coupe, over Escalade til SRX. Corvette er også med på hele modelrækken inklusive ZR1 og den nye Grand Sport.

Man forventer at kunne offentliggøre en aftale under Autosalonen i Geneve til Marts.

Apropos så vil fans af den brutale CTS-V vil sikkert nyde den her video med en 700 hestes Hennesy version, der efter at have kørt en 11.07/128 mph tid, automatisk ringer op til Onstar servicen. Der er blevet foretaget en G-måling på 0.99G under accelerationen, så den mener at der må være sket en ulykke 🙂

Skriv en kommentar

Filed under Danske Nyheder, General Motors, Internationale Nyheder

Skrot op

De blev sgu godt nok sure i senatet da de hørte at japanerne ikke måtte skrotte amerikanske biler under deres version af “Klask i klunkerne”

En Corvette cruiser gennem Tokyos gader

 I første omgang havde japanerne opstillet visse krav til de biler der kan opnå skrotningsstøtte, som i andre lande er det primært noget med hvor langt på literen og hvor meget den griser og så videre. Men de amerikansk producerede biler blev holdt uden for da de oprindeligt er importeret med støtte for at udligne importen fra japan til USA.

Det var ikke lige noget der passede de høje herrer i senatet, er der biler der er dårlige nok til at blive skrottet så er det de amerikanske så de skal fandme da også være med i ordning, sagde de sådan cirka.

Nu har japanerne så alligevel sagt god for at åben skrotpresserne for de amerikanske biler, hyggeligt nok.

Det er nok ikke af økonomiske grunde at de amerikanske politikere vil have de amerikansk producerede biler med ind i ordningen. Chevrolet solgte sidste år 748 biler i Japan, Dodge 1267, Cadillac 1017 styk, medens Ford blev topskorer sidste år med 3049 solgte enheder.

Ifølge Autonews.com (sub)

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, Ford Motor Company, General Motors, Internationale Nyheder

Bye bye, big block

Lige før jul, nærmere bestemt d. 18 december lukkede General motors ned for produktionen af deres sidste ægte Big Block motor, i bund og grund samme motor der har været med siden 396’eren kom på markedet i 1965.

Nu er det slut

 På Generalens legandariske Tonawanda Engine Plant har de produceret Big blocks siden 1958, hvor den lige så legendariske 348 blev introduceret. I 1965 kom den redesignede Mark IV Big Block ud som 396 til Corvette og til Chevelle Z16.

I 2001 kom den hidtil største version af Mark IV designet til “almindelig” produktion, den var på 8,1 liter, kaldet Vortec 8100. Den kunne i starten leveres i nogle af de store trucks, men her til sidst er det kun til marine applikationer, og til en russisk Hummer lignende tingest, at den blev leveret til. Vortec 8100 har samme boring som 454’eren, men længere slaglængde.

Mark IV motoren leveres dog stadig som Crate Motor, hvor den har størrelsen 572 cui.

Her i 2009 er behovet for Vortec 8100 svundet ind til næsten ingen ting, og derfor er der nu lukket ned for produktionen, hvilket så også betyder at 150 medarbejdere sættes på gaden.

Fra Buffalonews via Bangshift

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder

Overdosis

I et desperat forsøg på at råde bod på de seneste ugers fravær, kommer her et udvalg af lidt billedmateriale jeg har samlet sammen gennem et stykke tid.

Det er som om at mennesket simpelhen ikke kan få nok. Har man éen Mustang, jamen så lige pludselig har den formeret sig, og garagen er lige pludselig for lille. Så bygger man til, så der er god plads og før end man konen ved af det, så er der tre rideheste inden for garageporten. Så er det bedre at satse på noget der ikke er bygget så mange af, en Nash for eksempel.

"Det var restoplaget, jeg fik dem billigt"

 Naa sådan en Nash er måske ikke verdens mest spændende bil, ikke det mest sexede look der nogen sinde er kommet fra den kant af, nej så hellere en Edsel, første årgang og i blå tak. Sådan en møder man trods alt ikke lige i næste sving… vel ?

"Nå har du også problemer med trykknapsautomaten, sjovt det har ham der ovre også!)

 Apropo det herrens år 1958, så var det også det år at Chromalderens ukronede konge holdt sit indtog. Det var naturligvis Oldsmobiles nydesignede modeller. Indtoget det foretog man på Mackinac broen ved Michigan, hvor ikke mindre end 83 hvide convertibles, skulle køre med hver sin frøken solskin, en fra hver kommune i Michigan. Ud over de 83 convertibles, var der 30 hvide stationcars som support.

Væg-til-væg skønhed

 Faktisk havde Oldsmobile lavet lidt samme nummer downtown Detroit året før. Noter den frække bademode på rækken af ungmøer der pynter op på fortovet her.

Smukke bagender så langt øjet rækker

 Nu tror jeg nok at jeg efterhånden har fået sneget mig ind på hvad der er emnet i dette her indlæg: Jo flere jo bedre 🙂

Så kan vi skride til noget af det mere alvorlige, som dette her fra foråret 2009. Dyb krise i Detroit, der bliver ikke solgt en skid, men fabrikkerne poster stadig bilerne ud med stor kraft, ikke mindst de nu lige pludselig meget upopulære pick-ups er ikke nemme at afsætte i et stagneret marked, her er det Fords F-150

"Jooo de solgte vist en i sidste uge, så det går da fremad!!"

 Så gik det lidt nemmere tilbage i den amerikanske bilproduktions storhedstid, midt i tredserne, der lige inden der for alvor var nogen der havde hørt om den japanske bilproduktion. Der rullede det der ud af med gode solide amerikanske trucks, som denne ladning Dodge trucks, alle i den åbenbart utroligt populære farve Sandalwood Beige.

"uhmmm beige!"

 Dodge gjorde nu også noget ud af det i det år, F. eks da Dodge dealere fra hele landet ankom til Miami Airport, til den årlige kongres så stod der 300 af de nye Chargers og ventede på dem, og deres tunge højrefod.

"og de er HELT sikker på at de ikke kan huske, hvilken række de stillede deres bil i?"

 Det er ikke alle reklameideer der er lige gode, men derfor kan det nu godt være at nogen af dem får luft under vingerne alligevel. Tag nu ham der fik ideen til at 15 køreskole elever da kunne levere de der 79 nye Dodge Darts til Los Angeles dept. of  Water & Power. Ikke at det fremgår det skulle have været et problem, men skulle bare mene at sådan en ide ville være dødfødt fra starten.

"Jo jo, jeg skal nok køre det bedste jeg har lært"

 Chevrolet har altid taget den slags lidt køligere, alt hvad de har prodceret det skulle de bare stille ud i rækken så forsvandt varelageret med tiden, som dug for solen. Selv hvis man var kommet til at male en bunke Surburbans orange.

"Hovsa!! Nå men ud med dem, så bliver de nok solgt"

 Hos de STORE forhandlere der stablede de bare Chevroleterne, så kunne man have lidt flere på lager, det reducerede jo også leveringstiden, hvis kunden gerne ville have en frisk Chevrolet til weekenden.

Moderne Chevrolet forhandler i 1962

 Ja indrømmet, det var ikke det hele der kunne sælges til at starte med. Corvette var sådan et eksempel. Der måtte gøres lidt plads rundt omkring, men det lykkedes efterhånden at få gang i salget af den model også 🙂

Er der ikke noget med at den er sjælden den her årgang?

Læssevis af tidlige Corvetter

 Har man en lille fetish med at gerne ville se så mange som muligt på samme billede, og helst jo sjældnere jo bedre. Så vil dette her billede fra Shelby’s fabrik, nok få mundvandet til at løbe. 13 styks Shelby GT 350, og 17 cobraer inden samme billedramme, mums for et syn!

"En af hver tak, og du må gerne pakke den godt ind. Den skal ikke pakkes ud før end om 40 år"

 Men det mest spektakulære publicity stunts af den slags, var et af Le Iacoccas våde drømme. Kort fortalt drejede det sig om at gøre byen Flora i det sydlige Illinois til Ford Town USA i en uge i september 1960. I forbindelse med introduktionen af de nye 1961 modeller stillede Ford motor Company en ny hvid Fullsize Ford, en Falcon, eller en Thunderbird til rådighed helt gratis i en uge, til alle i byen med kørekort.

"Er i klar... SMIIIIL"

 På en mark uden for Flora, stillede Ford de mange, mange biler op, og så kunne beboerne komme og hente et styk spritny Ford til fri afbenyttelse i en uge. De kom alle sammen og hentede en Ford selv forhandlerne af de andre mærker var med på reklameideen. Ford og byen Flora fik selvfølgelig en ubetalelig reklameværdi ud af stuntet, men det har vist ikke været praktiseret siden.

"Jeg vil gerne have... nej...det skal være... øhh.. har i den i rød?"

 Der er en vild og vidunderlig verden der ud, det er bare at tage en bid.

Skriv en kommentar

Filed under Chrysler Corporation, Ford Motor Company, Gamle nyheder, General Motors, Medier, Uafhænge mærker

Plastic Fantastic

Siden først i halvtredserne har mange små fabrikker rundt om i USA kastet sig over bilproduktion. Drivmidlet har været en nærmest utrolig entusiasme og et ønske om at se deres egen ideer køre ud af værkstedet. Det har i hvert fald ikke været pengene som fabrikanterne er gået efter, hvilket man har kunnet se på den korte levetid som der typisk for disse små produktioner.

Auto Craftsman Juli 1958

 Siger man amerikansk sportsvogn til en, så vil svaret der kommer tilbage med næsten 100% sikkerhed være Chevrolet Corvette, og Corvetten er da også beviset på at med den rette teknik og masser af penge i ryggen så kan det lade sig gøre at stable en succesfuld sportsvognsproduktion på benene.

Men der har været masser af sportsvogne i USA. Historien bag de første eksempler der har opnået en hvis succes , er beskrevet på Ed Roth’s udemærkede website americansportscars.com, men ud over dem har der været en mylder af små mere eller mindre hjemmelavede køretøjer.

Kendetegnende for disse helt uafhængige bilproduktioner har typisk været et selvstændig design, der ikke altid var lige heldigt fra nogle vinkler, og at køretøjet var basret på en glassfiber konstruktion. Ofte er det kun en lille håndfuld biler der er produceret, eller dette sagt med et gran salt, da det faktisk ikke er nøglefærdige biler der typisk er blevet produceret men kun karrosser, som en handyman med hænderne skruet rigtigt på selv kunne konstruere færdig hjemme i indkørslen.

Geoff Hacker, en bilhistoriker fra Florida, har for ganske nylig startet en veldesignet hjemmeside op for fans af disse glassfiber sportsvogne. For nørder udi amerikansk bilproduktion der er der timer af god underholdning på forgottenfiberglass.com

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Medier, Uafhænge mærker

Think Pink

Verden har mistet en af de mere farverige personligheder, da racerkører Donna Mae Mims tog det evige pitstop i tirsdags.

Wrooum, wroouuum

Wrooum, wroouuum

 Hun blev en af verdens mest kendte kvindelige motorkører, da hun op igennem tredserne kæmpede sig vej til sejrsskamlen i de amerikanske sporstvognsløb. Hendes foretrukne var typisk en Austin “frøøje”, en MGB, eller en anden af de små smarte englændere. Man så hende dog også bag rattet af blandt andet en Corvette og en Corvair.

En ting de alle havde tilfældes var at de var malet skrigende pink, som var Donna Mae’s favoritfarve, og med ordene “Think Pink” skrevet på bagklappen.

Donna Mae Mims på Cumberland i 1961

Donna Mae Mims på Cumberland i 1961

At Donna Mae Mims kørte race i en Corvette var ikke så specielt som det at vælge en Corvair som racerbil, men det sidste skulle nok ses i lyset af at hendes gode ven Don Yenko sponsorede en af hans Yenko Stingers en overgang. Donna Mae var også ansat i Yenko’s berømte bilforretning.

Donna Mae Mims var ikke “bare” en racerkører, hun var også til det hurtige liv i overhalingsbanen. Hun deltog således sammen med veninderne Judy Stropus og Peggy Niemcek i det første af de legendariske Canonball løb som Brock Yates arrangerede i 1972. De havde overtalt undertøjsfabrikanten The Right Bra til at sponsorere den lånte limousine, som de skulle tage turen i. Tøserne blev dog droppet af The Right Bra i sidste øjeblik og de besluttede sig for at køre helt uden istedet. Donna Mae’s indsats var den der blev lagt til grund for Adrienne Barbeau’s karakter i den første Canonball film.

The Right Bra Team

The Right Bra Team

 Donna Mae Mims favoritbil var hendes pink Corvette, som hun elskede over alt på jord, så meget at hun havde bedt om at under en ceremoni inden begravelsen, skulle hun modtage sine gæster sidene bag rattet af Corvetten. Ceremonien finder sted i Pittsburg i denne weekend.

Mims døde efter en række hjerteanfald, hun blev 82 år. Hun gav den gas, og tak for det!

Via Post-Gazette, via The Garage

Skriv en kommentar

Filed under General Motors, Internationale Nyheder